Norges historie for folkeskolen (1895), s. 48 (skann 50)

48 Grevetiden. Reformationen. fik han ogsaa landet og blev kronet i Stockholm, og saa var der gjestebud og dans i 3 dage; men efterpaa dømte han flere svenske stormænd fra livet, fordi de havde sat af den svenske erkebispen. 2 bisper, 13 rigsraader og mange andre gjæve mænd blev halshugne paa Stortorvet. Denne ugjerning er kaldt det stockholmske blodbad. Paa hjemveien til Danmark dræbte Kristian ogsaa mange stormænd. Med dette tænkte han at gjøre ende paa det svenske stormandsvælde, saa han skulde faa styre, som han vilde. Men han tog feil. Gustav Vasa, søn til en af de halshugne rigsraader, fik først Dalarne og siden hele Sverige til at reise sig imod ham, og danskerne blev drevne ud af landet. Svenskerne valgte ham først til rigsstyrer og siden til konge, og han blev stamfar for en kongeæt, som længe raadde for Sverige. I Danmark søgte Kristian at minke magten til stormændene og hjælpe op borgere og bønder. Rigsraaderne i Jylland sa ham derfor op og valgte farbror hans til konge. Da misted Kristian modet og flydde til Holland. Fredrik I (1524—933) blev ogsaa tagen til konge i Norge. Men først maatte han gaa ind paa alt det, rigsraadet krævde. Saaledes loved han, at bare indfødte eller indgiftede gode mænd skulde faa len i Norge; men saa snart det lod sig gjøre, gav han ligevel de sterkeste fæstninger til dansker. Da Kristian 2 siden kom til Norge igjen med hjælp fra Holland, blev han tagen til konge i oslo. Men saa kom danskerne med en hær. Da tinged han med dem om fred. Med sikkert leide og von om at bli konge i Norge for han med dem til Danmark for at tale med farbror sin. Men han blev narret. De satte ham i fangehul paa Sønderborg slot; de murde igjen døren og sendte maden til ham gjennem et hul. Der var han i 17 aar. I de 10 sidste leveaar fik han et mildere fængsel. Den lutherske lære vandt paa den tid indgang i Danmark. Folket i de store byer tog godt imod den og mente, den skulde hjælpe fra nød og trældom. Kong Fredrik og mange adelsmænd slutted sig ogsaa til den med von om at faa fat i det rige kirkegods. I Norge var Luther lidet kjendt. En tysk munk præked læren hans i Bergen. Borgerne syntes vel om den; men bønderne holdt sig til den gamle tro. Grevefeiden. Da Fredrik 1 døde, vilde lutheranerne i Danmark ha hans søn hertug Kristian af Holstein til konge; men bisperne satte sig imod, fordi han holdt med Luther. Borgere og bønder vilde ha igjen Kristian 2 for at fri sig

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 48 skann 50

Siter