Norges historie for folkeskolen (1895), s. 46 (skann 48)

46 Kristian 1. sveg de svenske rigsraader ham og gav op Norge paa hans vegne. Paa samme tid døde Aslak Bolt, og danskepartiet fik overtaget i Norge. Kristian kom til Nidaros med en hær. Paa morssiden var han af den gamle norske kongeæt. Folket satte sig ikke imod ham. Han blev tagen til konge og kronet. Straks efter havde han et møde i Bergen med norske og danske rigsraader. Der blev det fastsat, at Norge og Danmark altid skulde ha konge i sammen. Hvert rige skulde styres af indfødte mænd, og det ene skulde ikke staa under det andet. Naar en konge døde, skulde eftermanden vælges af rigsraader fra begge lande. Men det norske folk holdt sig ligevel til de gamle norske love og mente, kongedømmet nu som før maatte gaa i arv ligesaavel som gaardene, og saaledes blev det ogsaa. Efter Kristian fik kongerne af hans æt Norge som odelsmænd, og den oldenburgske kongeæt havde landet lige til 1814.) Kristian I (1450—81) var af de slags mennesker, som der ikke stopper penge hos. Det hjalp ikke, om han la paa svære skatter. Han maatte laane af hanseaterne. Til gjengjæld fik de endda større handelsret end før. I Bergen ) ttetavle. Kristian 1. Hans. Fredrik 1. l l Kristian 2. Kristian 3. 7T Fredik l Kristian 4. l Fredrik 3. l Kristian 5. Ulrik Fredrik Gyldenlæve, ] greve af Larvik. Fredrik 4. l Kristian 6. l Fredrik 5. l Kristian 7. Arveprins Fredrik M l Fredrik 6. Kristian Fredrik.

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 46 skann 48

Siter