Norges historie for folkeskolen (1895), s. 39 (skann 41)

Kong Haakon. Snorre Sturlasson. 39 gen fik mere magt; men det minked med lendermandsvældet. Folket fulgte ikke længer lendermændene som før, men fik friere hænder og holdt sig mere til kongen. V. Kongemagten øoger, og folkestyret minker. Haakon Haakonsson var en god og klog konge. Han gjorde lovene bedre. Kongedømmet skulde ikke deles. Den ældste egtefødte sønnen skulde arve riget, naar en konge døde. Jernbyrden blev afskaffet. Haakon bygde kirker og kongsgaarde. I Bergen satte han op den herlige kongehal, som endnu er til. Han var elsket og æret af alle. Ogsaa i udlandet var han kjendt. Paven vilde ha ham til romersk keiser; den franske kongen vilde, han skulde være høvding for et korstog, og datter hans blev gift med en spansk prins. Island havde næsten 400 aar været en fristat; men i det sidste havde stormændene kjæmpet om magten. Folket længted efter fred og gav sig frivilig under Haakon. De skulde betale ham skat, men ha sine egne love. Grønlændingerne gav sig ogsaa under den norske kongen. Det norske rige naadde nu fra Gøtaelven til Grønland og fra Man til Finmarken. Da Haakon havde været konge i 46 aar, vilde den skotske kongen ta Sudrøerne. Haakon for da til Skotland og la under sig alle de øer, Magnus Barfot havde raadt for. Om vinteren vilde han holde sig i byen Kirkevaag paa Orknøerne. Der blev han syg. Han lod sine folk læse for ham først i bibelen og andre gudelige bøger og siden alle kongesagaer lige fra Halvdan Svarte. Da de havde læst ud Sverres saga, døde han til stor sorg for hele landet. Snorre Sturlasson var født paa Island 1178 og regned sig i slægt med de norske konger. I barnealderen misted han far sin; men saa tog den lærde Jon Loptsson ham til sig og lærte ham godt op. Han blev rigt gift og aatte 6 gaarde. Den gjæveste var Røykjaholt. Her bygde han badet Snorrelaug, som endnu er til. En tid holdt han sig i Norge. Kong Haakon gjorde ham til lendermand, og han loved at hjælpe kongen med at lægge Island under Norge; men det gjorde han ikke, og da han i ufreden holdt med Skule, skrev kongen til hans uven Gissur Torvaldsson, at han skulde fange Snorre og sende ham til Norge eller dræbe ham. Med 70 Mand brød Gissur sig om natten ind paa Røykjaholt.

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 39 skann 41

Siter