Norges historie for folkeskolen (1895), s. 31 (skann 33)

Magnus Blinde og Harald Gille. 31 den godes død stod der ikke ved noget lig saa mange sørgende som ved hans grav. Sigurd døde 1130. Norge var rigt og mægtigt under disse konger. I deres tid tog nordmændene paa Island og i Norge til at skrive love og sagaer paa norsk. Saga kommer af at «segja». IV. Indenlandsk ufred i Norge 1130—1240. Magnus Blinde og Harald Gille (1130—36). Efter Sigurd Jorsalafar blev Magnus, søn hans, konge. Han var vakker, men haardhjertet, gjerrig og drikfældig. Mange høvdinger saa sig om efter en anden konge, og den var let at finde. Nogle aar før Sigurds død kom Harald Gille fra Irland og sa, han var søn til Magnus Barfot. Dette godtgjorde han ved at gaa barbenet paa 9 gloende plogjern i Sems kirke ved Tunsberg. 2 bisper ledte ham, og da han tog foden af det sidste jernet, kasted han sig i en opredt seng. 3 dage efter synte der ikke noget brandsaar. Sligt kaldtes jernbyrd, da prøven helst gik ud paa at bære gloende jern. Det var presterne, som stelte med jernbyrden. Ved sine kunster raadde de for, hvorledes det skulde gaa. Harald blev nu godkjendt som kongssøn; men han maatte sverge, at han aldrig skulde kræve kongedømme, saalænge Sigurd eller Magnus, søn hans, levde. Men han brød denne eden og lod sig give kongenavn, og Magnus maatte lade ham faa halve riget. Harald var ukjendt i landet og lærte aldrig at tale det norske maalet ret. Til konge dugde han ikke; men høvdingerne likte ham, fordi han lod dem raa. Mellem disse konger blev der aldrig venskabb Magnus samled en hær og drev Harald ud af Landet; men Harald fik hjælp i Danmark og fanged Magnus i Bergen. Hans mænd stak øinene ud paa Magnus og hug den ene foden af ham. Magnus gik i Nidarholms kloster og blev munk; men Harald havde ikke længe gagn af denne seier. Sigurd Slembe kom aaret efter og sa, at han var søn til Magnus Barfot. Det var en vakker, sterk og dyglig mand. Han var prestlærd og viet til degn (hjælpeprest); men da han fik sin virkelige æt at vide, vilde han ikke være prest, men for vidt omkring. Lendermændene skjønte, at de vilde faa mindre magt, ifald denne kraftige manden blev konge, og de

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 31 skann 33

Siter