Norges historie for folkeskolen (1895), s. 27 (skann 29)

Magnus den gode. Harald Haardraade. 27 Dagen efter legte gutterne ved et tjern. De to ældste havde gjort sig gaarde og kornlader og mange kjør og sauer; men Harald kasted mange træspaaner ud i en vig. Olav spurte, hvad det skulde være. «Det er mine hærskibe,* svarte Harald. Da lo kongen og sa: ,Det kan nok hende, at du faar raa for skibe.* Olav spurte Gutorm: «Hvad vilde du ha mest af?* ,Agre,* svarte Gutorm. «Hvor store agre vilde du ha?* spurte Olav. ,Jeg vilde, dette neset, som gaar ud i vandet, skulde være tilsaat,» sa gutten. Paa neset stod 10 gaarde. «Hvad vilde saa du, Halvdan, ha mest af?* spurte kongen. ,,Kjor, * svarte Halvdan. ,Hvormange vilde du ha?* spurte kongen. ,5aa mange, som kunde staa rundt om dette vandet,* svarte Halvdan. «he ligner faren,* sa Olav og spurte Harald, hvad han vilde ha mest af. ,Huskarle,* svarte han. ,Hvormange vilde du ha?» spurte Olav. «Saa mange, at de i et eneste maal kunde æde op alle Halvdans To konger jevnsides. Efter slaget paa Stiklestad for Harald til Rusland og saa til Myklegaard (Konstantinopel). Her blev han høvding for væringerne, som var fra de nordiske lande og gjorde krigstjeneste hos keiseren. Han gjorde mange storverk i Lilleasien, Syrien, Afrika og paa Cicilien og vandt umaadeligt hærfang. Da han kom hjem igjen, vilde han endelig være konge, og efter samraad med de klogeste høvdinger syntes Magnus den gode, det var bedre at dele kongemagten og indtægterne i Norge med farbror sin end at kjæmpe mod ham; men saa skulde Harald give ham igjen halvparten af guldet sit. Harald bredte ud en stor oksehud paa gulvet, og mændene hans kom ind med mange skindposer fulde af guld. Disse blev løste op og guldet tømt paa oksehuden. Ingen i Norge havde set saa meget guld paa et sted. Nu blev guldet veiet og skiftet mellem kongerne. Efter den tid var der tit mer end en konge i Norge. Alle kongesønner havde ret til kongedømmet. Men da kongerne ikke altid kunde forliges, blev der uro og strid i landet. Magnus og Harald kom heller ikke vel overens; men Magnus døde allerede aaret efter til stor sorg for hele landet. Før sin død gav han Svein Danmark. Harald Haardraade (1046—066) fik nu Norge alene. Han var halvfjerde alen høi, sterk og vakker og mere vaabenfør end andre; han var en klog og kraftig styrer og en god skald; men han var ogsaa haard og streng; derfor blev han kaldt Haardraade. Han vilde ha Danmark efter Magnus den gode; men da danskerne tog Svein til konge, herjed han landet flere aar og vandt meget hærfang. For at være Danmark nærmere bodde han en tid i Oslo, som efter hvert gik frem og blev til en by.

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 27 skann 29

Siter