Norges historie for folkeskolen (1895), s. 23 (skann 25)

Gudbrandsdølerne kristnes. Høvdingerne reiser sig. 23 og hvem som har ædt op maden, de gav ham. Ta nu guldet og sølvet og bær det hjem og hæng det ikke paa stok og sten. Og saa kan de vælge, enten de vil bli kristne eller slaas med mig idag. * Da tog de alle kristendommen. Bispen døbte Gudbrand, og kongen satte prester til at lere og døbe de andre. Høvdingerne reiser sig. Efter den gamle tro kunde høvdingerne raa sig selv; men med kristendommen fik kongen mere magt, og Olav forsømte ikke at bruge den. Riget kunde ikke hænge sammen, uden høvdingerne lydde kongen, og kongen kunde ikke staa sig mod udenlandske konger, uden han raadde for hele landet. Men høvdingerne likte ikke, at magten deres minked, og da Olav straffed dem ligesaa strengt som smaafolk, naar de brød lovene, blev de sinte paa ham. .Dette fik Knut den mægtige vide. Han havde lagt under sig England, og nu tænkte han ogsaa paa at vinde Norge. Først sendte han bud til Olav, at han skulde bli hans mand og betale skat, som jarlerne før havde gjort. Men Olav svarte: «Jeg vil verge Norge med od og eg og aldrig betale skat til nogen. * Da sendte Knut penge til høvdingerne og loved dem magt og ære, hvis de tog ham til konge. Mange tog imod og svor Knut troskab. Siden kom Knut til Norge med en hær. Da han havde høvdingerne paa sin side, blev han tagen til konge uden modstand, og nu satte han Haakon jarl til styrer igjen. Olav var da i Viken; men saasnart Knut for til Danmark igjen, seilte Olav vestover med 13 skibe og de folk, som vilde følge ham. Da han kom nordenfor Jæren, satte Erling Skjalgsson efter ham med en hær. Kongen lod seilene langsomt sige, og da han kom bagenfor et nes, stansed han og gjorde sig færdig til stridd Da Erling saa, at seilene minked, seilte han fra de andre ag vidste ikke ordet af, før han mødte Olav. Hans mænd faldt, og da spurte Olav: «Vil du gaa i min tjeneste, Erling?* ,,Det vil jeg,* sa Erling og tog hjelmen af sig og la sverd og skjold ned. Olav risped ham i kindet med øksen og sa: «Jeg skal merke kongesvigeren.* Med det samme sprang en af kongsmændene frem og kløvde Erlings hoved. Da sa Olav: ,Nu hug du Norge af mine hænder.* Erling var en af de gjæveste mænd i Norge og kunde kanske ha hjulpet Olav til riget igjen. Men nu var der ingen raad. Erlingssønnerne samled en hær og vilde hevne far sin, og Haakon jarl kom nordenfra med en hær. Paa Søndmøre maatte Olav lægge iland, og med nogle faa trofaste mænd tog han landveien til Sverig. Siden for han til kong Jarisleiv i Rusland, og der blev han. godt modtagen.

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 23 skann 25

Siter