Norges historie for folkeskolen (1895), s. 21 (skann 23)

Olav Haraldsson den hellige. 21 underkonge paa Ringerike, og der vokste Olav op. Da han var 12 aar, drog han i viking; han for vidt omkring og blev en stor høvding. Han var middels høi, før og sterk. Ansigtet var bredt, lyst og rødt, øinene vakre og skarpe og haaret lysebrunt. Han var klog, dybtænkt og veltalende. Paa sine tog kom han sammen med gudfrygtige folk, lærte kristendommen at kjende og blev døbt. Da vilde han ikke fare i viking længer og tænkte paa at gjøre en færd til Jerusalem ; men saa drømte han, at en staut mand kom til ham og sa: «har hjem igjen til odelen din, saa skal du bli konge til evig tid. * Paa samme tid var Erik jarl kommen til England, og nu for Olav til Norge med 2 kjøbmandsskibe og 220 mand. Straks fik han høre, at Haakon jarl kom seilende med et langskib. Olav la sig da med et skib paa hver side af Saudungssund i Søndfjord og havde et sterkt taug imellem. Da jarlen kom, blev tauget heiset op, saa skibet velted. Folkene blev tagne op af sjøen, og Haakon maatte sverge, at han skulde fare ud af landet og aldrig kjæmpe mod kong Olav. Saa for Olav til Vestfold, der far hans havde været konge, og der blev han vel modtagen. Derifra tog han til Ringerike. Sigurd Syr bød ham velkommen, og Aasta kyste søn sin og ledte ham til høisædet, og da blev der et gildt gjestebud. Olav blev der en tid med mændene sine. Anden hver dag fik de fisk og melk og anden hver dag kjød og ol. Sigurd Syr samled smaakongerne til et møde og la ud om, hvor nødvendigt det var at fri landet fra den trældommen, som danskerne og svenskerne havde lagt paa det, og raadde dem til at ta imod den manden, som var dygtig til at staa i spidsen for dette. Rørik mente, smaakongerne fik raa mest og ha det bedst under udenlandske konger; men de andre vilde oprette Harald Haarfagres rige, og saa svor de kong Olav troskab allesammen. Vaaren efter vandt han over Svein jarl, og nu blev han tagen til konge over hele landet. Den svenske kongen gjorde vel en tid krav paa tredjedelen; men svenskerne vilde ha fred med nordmændene. Paa Upsala ting sa Torgny lagmand, at bønderne vilde dræbe Olav Skautkonung, hvis han ikke forligte sig med den norske kongen og gifted datter sin med ham, og det maatte han ogsaa gjøre. Olav havde 60 hirdmænd. Den gjæveste af disse var stallaren, som paa tinget førte ordet for kongen. Olav stod tidlig op om morgenen. Hver dag gik han til kirke og lydde paa ottesangen og messen, og saa holdt han ting. Han fik

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 21 skann 23

Siter