Norges historie for folkeskolen (1895), s. 19 (skann 21)

Olav Trygvason. Svolderslaget. (9 guderne, som» ikke kunde berge sig, og de holdt sig for at være hærtagne af en mægtigere gud, som presterne efter hvert lærte dem mere og mere at kjende. Ogsaa til Orknøerne, Færøerne, Island og Grænland sendte Olav prester, som skulde lære folk den rette tro. Svolderslaget. Olav Trygvason fridde til enkedronning Sigrid Storraade i Sverige; men da hun ikke vilde lade sig kristne, slog han hende i ansigtet og sa: ,Hvad skulde jeg med dig, rave hedning!* Hun svarte: ,,Dette kan bli banen din.» Sigrid blev siden gift med Svein Tjugeskjeg i Danmark, og Svein nødte sin søster Tyre at holde bryllup med en gammel hedensk konge i Vendland. Men Tyre var der bare en uge. Ikke aad hun, og ikke drak hun, og en nat rømte hun og for til kong Olav. Med ham blev hun gift. Brylluppet stod i Nidaros. Olav havde selv grundlagt denne byen, som længe blev den fornemste byen i Norge, da landet havde sin største styrke nordenfjelds. Vaaren efter bad Tyre, at Olav skulde gjøre en færd til Vendland og hente det, hun aatte der. Alle raadde ham ifra ; men han var ikke ræd. Han bød ud ledingshæren og for afsted. Nylig havde han bygt et skib, som var større end alle andre. Det hedte Ormen lange. Paa det maatte ingen være under 20 eller over 60 aar uden Einar Tambe-, skjelver; han var bare 18, men den bedste bueskytter, som har været i Norge. l Vendland traf Olav gamle venner. Han var der til langt ud paa sommeren og fik alt det, Tyre aatte. Men da samled den danske og svenske kongen en stor hær og vilde ta paa ham, naar han kom igjen. De var rædde, at Norge snart kunde bli for sterkt under en slig konge, og Sigrid Storraade egged dem til. Erik jarl slog lag med dem, for han vilde vinde igjen det riget, far hans havde havt. Alle la sig ved øen Svolder paa østsiden af Rygen. Kong Olav havde 60 skibe, da han forlod Vendland. Der var liden vind. Smaaskibene gik fortest og seilte fra ham, saa han bare havde 11 skibe, da han kom til Svolder og fik en stor flaade imod sig. Men ligevel vilde han ikke fly. «Ned med seilet!» sa han. ,Ikke skal mine mænd tænke paa flugt. Aldrig har jeg flyt i strid, og aldrig skal jeg fly. Gud raar for mit liv.» Han lod skibene binde sammen. l midten laa Ormen lange, og Olav stod i løftingen høit over de andre. Han havde gyldt skjold, guldlagt hjelm og en rød trøie udenpaa brynjen. Da han saa kong Svein med danehæren, sa han: «Vi reddes

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 19 skann 21

Siter