Norges historie for folkeskolen (1895), s. 13 (skann 15)

. Erik Blodøks. Haakon den gode. 13 Erik Blodøks (930—934) var en dygtig stridsmand og havde vundet seier i blodige slag paa vikingetog; men han var haard og dugde mindre til at styre et rige. Brødrene vilde ikke staa under ham. De fik hjælp hver i sit rige. Det er troligt, at folket vilde vinde igjen det gamle selvstyre. Men Erik vandt over brødrene sine og dræbte Iflere af dem, og Gunhild, dronningen hans, egged ham til at dræbe dem allesammen; men da kom den yngste i veien. Haakon den gode (934—061) blev født, da far hans var henimod 70 aar. Tora Mosterstang, mor hans, var af god æt. Sigurd Ladejarl øste vand over ham og gav ham navn efter sin far Haakon. Gutten fulgte først mor sin paa kongsgaardene; men siden blev han fostret hos den engelske konge Adelsten. Denne lod ham døbe og lære op i den rette tro og gode seder. Haakon blev større, sterkere og vakrere end andre og en stor idrætsmand. Adelsten gav ham et sverd. Grebet var af guld og bladet endda bedre. Med det kløvde han engang en kvernsten lige til øiet; derfor blev det kaldt Kvernbit. Haakon for til Norge, da han spurte, at far hans var død. Adelsten gav ham folk og skibe med. Han seilte til Trøndelagen og slog lag med Sigurd Ladejarl. De kaldte sammen et stort ting, og Sigurd raadde bønderne at ta Haakon til konge. Saa stod Haakon selv op og talte, og da sa to og to sig imellem, at Harald Haarfagre var kommen igjen og blit ung andre gangen. Haakon sa, de skulde faa igjen odelen, ifald han blev konge. Da ropte og skreg de, at han skulde være konge over hele Norge. Denne tidende gik som ild i tørt græs lige til enden af landet, og Haakon blev tagen til konge alle steder. – Erik maatte rømme ud af landet. Han vandt siden et rige i England, men faldt paa et vikingetog. Haakon gjorde lovene bedre og lod Gulatingsloven gjælde for alle fylker vestenfjelds og Frostatingsloven for de nordenfjeldske fylker. Tingstederne var som før Gulen i Sogn og Frosta ved Trondhjemsfjorden. Jemterne gav sig frivillig under Norge, fordi Haakon var god og retvis. Haakon lod nordmændene holde jul paa samme tid som de kristne. Han fik prester fra England og bygde kirker, og paa Frostatinget, der mange var samlede, sa han, at det var hans bud og bøn til alle, at de skulde lade sig kristne og trø paa en gud, holde sig fra bloting og hedenske guder, helligholde søndagen og faste hver fredag. Men da blev der knur og larm. Bønderne mente, landet blev øde, naar kongen tog arbeidet fra dem, og trælerne sa, de kunde ikke arbeide, naar

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 13 skann 15

Siter