En liden Norges Historie for de første Begyndere (1874), s. 8 (skann 8)

Fg =pc]. U(%⁶ ) 8 gammel. Han fik siden Tilnavnet den hellige; han blev Norges Landshelgen, og i den katolske Tid laa hans Ben i et Sølvskrin paa Højalteret i Domkirken i Nidaros. 7. Magnus den gode og Harald hardraade. Efter Olavs Fald fik Dansken mest at sige i Landet. Knut den mægtige satte sin Epn Svejn til Konge; men han og hans Moder gav nye Love og styrede saa strengt, at det blev stort Misnoje. Man angrede, at man ikke havde skjonnet paa Olav, og Norges gjeveste Mænd rejste da til Rusland og hentede Olavs unge Søn Magnus tilbage til Norge. Han blev Konge, og Svejn romte til Danmark, hvor baade han og hans Fader kort efter dode. Knuts Soøon Hardeknut blev derpaa Konge i Danmark; han krævede Norge efter sin Broder, og det var nær kommet til Ufred; men Hovdingerne fik de unge Konger forligte, og det blev fastsat, at, dersom en af dem døde sonneløos, skulde den efterlevende have begge Lande. Magnus straffede mange af sin Faders Uvenner saa haardt, at Bønderne begyndte at knurre; men Sighvat Skald raadede da alvorlig Kongen til at holde Lovene, og Magnus blev siden saa vennesæl, at han fik Tilnavnet den gode. Hardeknut bøde fonnelss, og Magnus blev da ifolge Forliget ogsaa Konge i Danmark. Her satte han mod sine Mænds Raad Svejn Estridsson til Jarl; men dette kom han til at angre; thi Svejn vilde være Konge og gjorde Opstand. Venderne gjorde ogsaa paa samme Tid Herjetog til Danmark; men Magnus vandt over dem i et stort Slag paa Lyrskogsheden ved Slesvig. Under disse Stridigheder kom Olavs Halvbroder Harald Sigurdssøn til Norge; han havde kjæmpet for Olav i Slaget ved Stiklestad; senere havde han været Høvding for den græske Kejsers Livvagt eller Væringerne i Myklegard (Konstantinopel; her havde han samlet sig store Rigdomme; disse delte han med Magnus og fik til Gjengjæld Halvdelen af Norge. Magnus dode alt Aaret efter paa et Tog i Danmark mod Svejn, som han for sin Død gav dette Rige til. Harald blev nu Konge alene; han vilde dog ikke give slip paa Danmark, og i mange Aar gjorde han hver

En liden Norges Historie for de første Begyndere (1874) s. 8 skann 8

Siter