En liden Norges Historie for de første Begyndere (1874), s. 32 (skann 32)

32 Ret til at udnævne Storthingets Præsidenter og at ende Storthinget naarsomhelst o. s. v. Loven berne af 1837 er den vigtigste Lov, som kom ud under Karl Johans Kongedømme. i man i Norge af Uvilje gen den 17de Maj, og derfor blev det forbudt offentlig at høj tideligholde denne Dag. Nordmændene likte heller ikke, at det indsattes svenskfødte Statholdere i Norge, og at det varede saalænge, førend det blev fasisat noget om det norske Flag. Især i Kongens sidste Aar var det dog den bedste Forstaaelse mellem Konge og Folk, og Karl Johan var langt mere elsket, end han selv havde Anelse om. Hans store kongelige Godgjørenhed virkede ogsaa til at øge Folkets Hengivenhed, som tydelig lagdes for Dagen ved Tidenden om den ottiaarige Konges Karl Johan efterfulgtes 1844 af sin Søn Oskar 1; han vandt Nordmændenes Hjerter, da han straks gav Norge dets eget Unionsflag. J Danmarks Krig med Tyskland søgte han at mægle til Danmarks Bedste. Den største Tilfredghed herskede under Kong Osøkars lykkelige Styrelse, og Norges Velstand. Handel og Folkemængde tog stort Opsving. Efter to Aars Sygdom, i hvilke hans ældste Søn Kronprins Karl styrede som Prinsregent, døde Kong Oskar 8 Juli 1859, Hans Dronning Josefine lever endnu og modtog 1874 i og efterfulgtes af sin Broder Ostar den anden. Hans Valgsprog er Broderfolkenes Vel. Som Prins havde han samme Aar afsløret Haraldsstøtten, da Norge fejrede fin Tusindaarsfest. Han besøgte Finmarkens yderste Grænse og kronedes med sin Dronning Sofie 1873. De har fire Sønner; den ældste, Kronprins Guftav, er født 1858. Grundlovens Bestemmelse om, at en Statholder kan indsættes i Norge, er hævet under Kong Oskar 2.

En liden Norges Historie for de første Begyndere (1874) s. 32 skann 32

Siter