En liden Norges Historie for de første Begyndere (1874), s. 19 (skann 19)

19 der havde været med i at afsætte Gustav Trolle. De blev lyste som Kjættere, og Biskoper, 13 Rigsraader og Riddere og mange andre gjæve Borgere blev halshugne paa Stortorvet i Stokholm. Denne Tildragelse kaldes det siokholmfke Blodbad, og Svenskerne kaldte siden Kongen for Kristiern Tyran. Kongen troede ved dette Blodbad for stedse at have kuet Sverige; men han tog feil. Svenskerne rejste sig fom en Mand under Gustav Vasa, og Danskerne blev i en Fart jagne bort. Gustav blev det følgende Aar Rigsforstander og to Aar efter Sveriges Konge. – Vaa samme Tid rejste ogsaa Adelen og Presteskabet i Danmark sig mod Kristiern; man sendte ham et Opfigeljesbrev og kaarede hans Farbro: der Hertug Fredrik til Konge. Kristiern tabte aldeles Mode: og skyndte sig til Kjøbenhavn. Han samlede Brevskaber og Kostbarheder og gik 3 ombord paa et Skib for at sejle til Holland med sine Smaabørn, sin unge Dronning og flere af Danmarks ypperste Mænd. Kjøbenhavns Borgere lob ned til Stranden, og Voldene var fulde af Mennesker, som med sorgfulde Blikke stirrede efter sin bortsejlende Konge. Føorst Aar efter saa han som Fange Kjobenhavn igjen. 19. Fredrik den førsie blev derpaa Konge i Danmark, og Aaret efter ogsaa i No især ved Hjælp af de danske Adelsmænd Henrik Krummedike og Vincens Lunge, samt den nye norske Crfebiifop Nordmanden Olav Engelbrektsson. I Danmark begyndte paa den Tid Hans Taussøn at forkynde Luthers Lære, og Reformasjonen fik snart god Fremgang der. Kongen selv yndede den nye Lære og fif vedtaget Love, som i høoj Grad svækkede det danske Presteskab. I Norge lagdes det ene Kloster ned efter det andet, og Kongen overlod baade dem og Norges stærkeste Fæstninger til danske Adelsmænd. Dette gjorde Erkebiskop Olav urolig, og han vendte sig da til Kristiern den anden, som faafængt havde søgt ved fremmede Fyrsters Hjælp at faa sine tabte Riger tilbage og nu atter var bleven Katolik for at vinde et Parti i Norden. I 1531 kom han med en Hær og Flaade til Norge, hvor han paany blev hyldet. Høvedsmanden paa Akershus fik imidlertid Hjælp fra Danmark; Kristiern begyndte saa 2

En liden Norges Historie for de første Begyndere (1874) s. 19 skann 19

Siter