En liden Norges Historie for de første Begyndere (1874), s. 15 (skann 15)

15 mod deres Vilje giftede sig med den danske Konge Valdemar Atterdags Datter Margreta. Svenskerne tog derpaa Tyskeren Albrekt af Meklenburg til Konge. Da Magnus og Haafon siden med Magt vilde vinde Sverige igjen, tabte de et Slag, og i dette blev Haakon saaret og Magnus fangen. Nogle Aar efter faldt Haakon atter ind i Sverige og tvang Albrekt til at løsgive Faderen; Albrekt fik dog beholde Sverige, og Foreningen mellem Norge og Sverige blev fuldstændig oplost. Magnus druinede i 1374, og 6 Aar efter dode Kong Haakon. Efter ham arvede hans tiaarige Eøn Olav Norge; han var nogle Aar iforvejen valgt til Konge i Danmark efter sin Morfader. Saaledes blev Norge og Danmark forenede, og denne Forening kom til at vare i over 400 Aar indril 1814. Dlav dode alle rede i 1357, kun 17 Aar gammel, og hans Moder Nargreta styrede efter ham som Forstanderske i Danmark og Norge. 15. Kalmarforeningen. Svenskerne var imidlertid blevne misfornøjede med Kong Albrekt; de gjorde Opror mod ham og indkaldte Margreta. Albrekt gjorde Nar af hende, kaldte hende for Kong Brotløos og sendte hende et Bryne, som hun kunde hvæsse sine Sakse og Synaale vaa. Men i Slaget ved Falkoping tabte Albreft, og Margreta blev da ogsaa Dronning i Sverige 1359. Samme Aar blev hendes Søsterdattersøn Erik af Pomern tagen til Norges Konge; han var dengang et Barn, og nogle Aar efter blev han valgt til Konge ogsaa i Danmark og Sverige. Erik blev derpaa i Kalmar kroner som Konge over alle tre Riger. Ved denne Lejlighed kom mange Etormænd fra de tre Lande sammen, og de blev enige om, at de tre Riger herefter altid skulde have samme Konge, at Rigerne skulde hjælpe hinanden i Krig, men at hvert Land skulde styres efter sine egne Love. Denne Overenskomst kaldes Kalmarforeningen, og den fom istand 1397. Margreta dode 1112. Erik havde en langvarig og uheldig Ufred baade med de holstenske Grever om Slesvig og med Hansestæderne; en tysk Flaade landede i Bergen, hvor Tyskerne brændte og herjede, saa det var en Gru. Det blev stort Misnøje mod Erik først gjorde Svenskerne Oprør og

En liden Norges Historie for de første Begyndere (1874) s. 15 skann 15

Siter