En liden Norges Historie for de første Begyndere (1874), s. 14 (skann 14)

11 fatte i Ban; men det nyttede ikke stort; baade Erkebiskopen og et Par Biskoper maatte rømme fra Landet. Med Danmark be gyndte Erik Ufred, som varede over 20 Aar. Eriks Moder var en dansk Kongedatter, og da hendes Arv ikke blev betalt fra Danmark, voldte dette Ufreden. Den norske Jarl Hr. Alv Erlingsføn herjede frygtelig paa de danske Kyster under Krigen; men han blev fangen og henrettet i Danmark. Erik døde 1299; under hans Broder og Eftermand Haakon 5te Magnussøn endte Ufreden med Danmark. Han styrede kraftigt og øgede Kongens Magt; baade Presteskabet og Hansestæderne mistede under ham mange af sine Rettigheder. Haakon havde ingen Søn; hans Datter Ingebjørg blev gift med den svenske Hertug Erik af Folkungernes Wt. Denne Hertug Erif var uenig med sin Broder den svenske Konge Birger og blev af denne fangen og indeftængt i et Taarn, hvor han dode af Sult. Kong Haakon døde i 1310; han var den sidste af Harald haarfagres mandlige Æt. 14. Folkungerne i Nørge 1319—1387. Haakons treaarige Datterson Magnus SErikssøn arvede Norge efter Morfaderen; paa samme Tid valgtes han ogsaa til Konge i Sverige, og saaledes blev Norge og Sverige for første Gang forenede under samme Konge. Begge Lande beholdt sine særegne Love, og Kon gen skulde bo lige længe i hvert af Rigerne. Da Magnus var 15 Aar, tiltraadte han selv Regjeringen; men hans Sryrelse var daarlig. Forfærdelige Ulykter rammede ogsaa Norge i hans Dage; det var Jordskjelv paa Island og en svær Flom i Guldalen; men den værste Ulykke traf ind i 1349; thi i det Aar kom den store Mandedød (den forte Død) til Norge, og den gik saa herjende over hele Landet, at Befolkningen i mange Dale døde aldeles ud, og det var forst efter Hundreder af Aar, at Norge forvandt de ulykkelige Følger af Sotten. Nordmændene blev snart misfornøjede med Magnus's slette Styrelse, og nogle Aar efter Mandedøden maatte han tage sin Søn Haakon 6 Magnussøn til Medkonge; Haakon blev ogsaa en Stund Konge i Sverige; men de svenske Stormænd afsatte ham, da han (1363)

En liden Norges Historie for de første Begyndere (1874) s. 14 skann 14

Siter