SKARD English

En liden Norges Historie for de første Begyndere (1874) s. 13 skann 13

13 Retten til Kongedømmet. Haakon gjorde nu alt for at vinde Skule; han ægtede hans Datter og gav Skule Titel af Hertug; men ligevel tog Skule Kongsnavn og begyndte Ufred. I Førstningen var Skule heldig; men Kong Haakon vandt snart over ham i Oslo, og Skule maatte fly nord til Nidaros; her blev han dræbt af Birkebejnerne i Elgeseter Kloster (1240). Hermed endte Borgerkrigene, og efter den Tid rejste sig siden ingen mod Kong Haakon. I 1247 lod han sig med den største Pragt krone i Bergen af Pavens Sendemand Kardinal Vilhelm. Haakons Kongedømme var til stort Gavn for Landet. Lovene bedredes; Kirker, Klostre og Kongsgaarde byggedes. Ogsaa i Udlandet var Haakon godt kjendt; en spansk Prins blev gift med hans Datter; Vaven vilde have ham til Kejser i Tyskland, og den franske Konge vilde have ham til Høvding paa et Korstog. Under Haakons Kongedømme blev Island lagt under Norge. Her levede paa den Tid Snorre Sturlassøn, som har skrevet de norske Kongers Sagaer. Da Haakon havde været Konge i næsten 50 Aar, rejste han vestover med en stor Flaade mod den skotske Konge, som vilde lægge de norske Der ved Skotland under sig; Haakons Flaade led meget af svære Storme, og i et Slag faldt mange af hans bedste Mænd. Han blev Vinteren over der paa Øerne, hvor han blev syg og døde (1263). Haakon har faaet Tilnavnet den gamle. 13. Nagnus Lagabøter og hans Sønner. Haakons Søn Magnus er især bleven navnkundig som Lovgiver, og derfor har han faaet Tilnavnet Lagabøoter eller Lovforbedrer. Norge fik nu en fælles Landslov for hele Niget, istedetfor at man før havde havt 4 forskjellige Love. Til Norges Skade gav han Lybek og andre Stæder i Nordtyskland (Hansestæderne) store Rettigheder, og fra denne Konges Tid begyndte Handelen mere og mere at komme i Hansestædernes Hænder. Presteskabet fik ogsaa store Rettigheder under denne Konge. Magnus yndede meget Pragt og udenlandske Skikke. Efter hans Død (1280) blev hans 12aarige Søn Erif Magnussøn Konge. Hans Formyndere søgte at minke Presteskabers Magt: de blev derfor
Skann 13 av En liden Norges Historie for de første Begyndere (1874)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «En liden Norges Historie for de første Begyndere (1874), s. 13». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1874/s/13/