En liden Norges Historie for de første Begyndere (1874), s. 10 (skann 10)

10 ogsaa et navnkundigt Korstog, hjalp Kongen af Jerusalem at tage Byen Sidon og vendte over Konstantinopel tilbage til Norge, efler at have været udenlands paa det fjerde Aar. Siden kaldtes han med Tilnavnet Jorsalafare (Jerusalemsfarer) Kong Øystejn styrede med Klogskab og Mildhed; han fik istand Fjeldstuerne paa Dovrefjeld, byggede Havne, fik Jemteland under Norge og bedrede Lovene, saa mange monne mindes, at ØPustejn har været Konge i Norge. Sigurd levede længst af Brødrene; i sine sidste Aar var han voldsom og stundom rent fra sig selv. Nogle Aar for Sigurds Død fom Harald Gille fra Irland til Norge og sagde, at han var en Søn af Magnus barfot; dette godtgjorde han med Jernbyrd og gif over ni gloende Plog: jern med bare Fodder. En saadan Jernbyrd holdtes for en Gudsdom; det var Presterne, som havde med den at gjøre, og det stod i deres Magt, om Prøven skulde lykkes eller ikke. 10. Borgerkrigene. Harald Gille og hans Sønner. Ved Sigurds Død (1130) begyndte i Norge den lange Ufred indenlands, fom kaldes Borgerkrigene; denne Ufred førtes mellem de mange Kongssøonner, som krævede Kongedømmet. I Forstningen var Ufreden mest bare Kampe mellem de stridende Kongers Mænd, og Folket selv blandede sig da ikke stort i Kampene. Men fra Sverres Tid begyndte ogsaa Landsfolket at splitte sig for at hjælpe den ene eller anben af de kjæmpende Floffer, saa det blev virkelig Borgerkrig. Harald Gille tvang Sigurds Son Magnus til at dele Landet med ham; men de blev snart Uvenner, og Harald kom over Magnus og fangede ham hans Øjne blev stukne ud, og han gik i Kloster. Kort efter tom Sigurd Slembe til Norge; han kaldte sig Magnus barfots Søn og dræbte Harald Gille; men Folket vilde ikke have en Konge, som havde dræbt sin Broder, og tog Harald Gilles Sønner Sigurd Mund og Inge Krokryg til Konger. Da de endnu var Smaagutter, styrede de mægtigste Høvdinger for dem. ( gurd Slembe slog sig siden sammen med Magnus blinde og fik Hjælp og Skibe fra Danmark; men de tabte mod Landshovdingerne ved Holmengraa (udenfor Strømstad) her faldt Magnus, og Sigurd Slembe

En liden Norges Historie for de første Begyndere (1874) s. 10 skann 10

Siter