SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 7 skann 9

7 vene i Vermeland og fik derfor Tilnavnet Trætelgja (d. e. Ved-ØOy); da senere en Dyrtid indtraf, offrede Folket Olaf til Guderne for at faa godt Aar. Olafs Søn Halfdan (udtales Halvdan) Hvitbein blev derpaa Konge; han underlagde sig Solør, Romerike og meget af Thoten og Hedemarken, og hans Søn fik ogsaa Vestfold eller Landet vestenfor Kristianiafjorden; Vestfold blev den vigtigste Del af Riget, og i Nærheden af det nuværende Laurvik var her et berømt Tempel i Skiringssal; hertil føgte Folk fra Egnene rundtomkring. og Stedet blev siden en anseet Handelsplads. Halfdan Hvitbeins Sønnesøns Søn, Gudrød Veidekonge (d. e. Jagtkonge) var en mægtig Konge; til Riget i Norge havde han ogsaa føiet Sønderjylland eller Slesvig; han førte Krig med Keiser Karl den Store, som den Tid herskede baade over Tyskland, Frankrige og Italien; paa Grændsen af Slesvig lod Gudrød bygge en Vold; det var Begyndelsen til det senere saa berømte Danevirke. Gudrøds Søn Halfdan Svarte var kun aarsgammel ved Faderens Død; han blev en forstandig og retfærdig Mand og udvidede sit Rige, saa at han herskede over hele det nuværende Kristiania Stift; han gav Eidsivaloven, og det fælles Thingsted for næsten hele hans Rige blev Eidsivathinget, som holdtes paa Eid svold strax søndenfor Mjøsen. En Vaar, da Halfdan skulde kjøre fra et Gjestebud over Randsfjorden paa Hadeland, kom han til et Sted, hvor Isen var usikker, og druknede; da var han henved 50 Aar; han var saa afholdt, at de fornemste Mænd fra hvert Fylke i hans Rige fordrede, at hans Lig skulde begraves hos dem, fordi de troede, at det vilde bringe Fylket Velsignelse og gode Aar; man enedes tilsidst om at dele Liget i fire Dele, som bleve jordede hver i
Skann 9 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 7». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/9/