Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 81 (skann 83)

æ 35 81 henvendt sin Opmærkfomhed paa Skotland. Her var hons Svigerfader Kong Alerander 3. død uden Sonner, og Eriks unge Datter Margreta eller, som hun af Skotterne kaldtes, Pigen fra Norge var nu arveberettiget og blev antagen til Dronning; hun døde imidlertid paa Overreisen, og Erik, der nu gjorde Fordring paa Riget som sin Datters Arving, havde ingen Fremgang, da den engelske Konge blandede sig i Sagen. 25. Haakon 5. Magnussøn. 1299—1319, Under Eriks Broder Haakon Magnusføn endt: den lange Krig med Danmark. Han havde ingen Sønner, men to Døttre, og derfor sik han Arvefølgeloven forandret til Fordel for sine Dattersønner og Døttre. Ligelede? gav han en Løv om Formynderstyrelsen, efter hvilken 12 Mænd skulde styre Landet i Kongens Mindreaarighed. Haakons Regjering var ellers meget kraftig; han fratog &u stæderne flere Rettigheder; Erkebiskop JIørund havde paa den Tid langvarige Stridigheder med sit Domkapitel?») i Nidaros; af denne Uenighed benyttede Kongen sig, og Geistlig) Efter Magnus Lagabøters Arvefølgelov kunde Kvinder ikke arve Kongedømmet, og Arvefølgens Orden var: 1) egtefødt Søn; 2) egtefødt Sønnesøn; 3) egtefødt Broder; 4) egtefødt Farbroder; 5) egtefødt Brodersøn; 6) egtefødt Farbroders Søn: 7) uegte Søn; 8) egtefødt Søn af egtefødt Datter. Nu blev det bestemt, at Dattersøn skulde gaa i tredie Arv efter Søn og Sønnesøn, og at Datter, Sønnedatter og Datterdatter skulde gaa i 7de og 8de Arv, saa at altsaa Loven ogsaa stedte Kvinder til Arv af Riget. ) De Geistlige ved et Biskopssæde, som havde at vælge Biskopen, udgjorde Domkapitlet; dets Medlemmer kaldtes ogsaa Kanniker eller Korbrødre, da be havde sine Sæder i Domkirkens Kor.

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 81 skann 83

Siter