Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 79 (skann 81)

w* 79 Mod Geistligheden var Magnus eftergivende, og han maatte i et Forlig til Tunsberg indrømme den myndige Erkebiskop Jon Røde mange vigtige Rettigheder. Til Landets Skade bevilgede han Lybek og andre Stæder i Nordtyskland eller Hansestædernes Forbund Friheder og Rettigheder, og fra denne Konges Tid begyndte Handelen mere og mere at komme i Hansestædernes Hænder. Magnus var meget for Pragt og indførte udenlandske Hofskikke efter engelsk Mønster; han gav Lendermændene Tittelen Baroner og Hirdembedsmændene Tittelen Riddere. Han havde ogsaa arvet sin Faders Kjerlighed til Bygningskunsten!). 24. Erik Magnussøn. 1280—1299. Erik var 12 Aar ved Faderens Død; Kongens Raadgivere, blandt hvilke den mægtige Bjarne Erlingssøn af Bjarkø og Giøske, søgte nu at indskrænke Geistligheden; de bleve satte i Ban, men det nyttede ikke stort; thi baade Erkebiskop Jon og to Biskoper maatte flygte fra Landet, og Geistligheden maatte endelig give efter. Tilnavnet Prestehader, som man af denne Grund i senere Tider har tillagt Erik, er ufortjent; han søgte nemlig selv bestandig at megle i Stridighederne med Erkebiskopen, og selv nærede han ikke Had mod Geistligheden, men snarere for stor Velvillie mod den. Med Danmark begyndte en Krig, som varede over 20 Aar, og som først endte under hans Eftermand. Eriks Moder var en dansk Prindsesse, og da hendes Arv ikke blev ud1) I Bergen lagde han Grunden til den nyeste senere saa pragtfulde Apostelkirke, efter at have nedtaget den af Faderen opførte. Ligeledes opførtes sammesteds det senere saakaldte GraabrødreKlester og Kirke, hvoraf smukke Levninger endnu sees i Bergens Domkirke.

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 79 skann 81

Siter