Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 78 (skann 80)

78 blandt andet ogsaa giver og en Fremstilling af vore Forfædres Gudelære. 23. Magnus Hgakonssøn Lagabøter. 1263—1280. Haakons n blev nu Konge; han sluttede Fred med den skotske Konge og afstod Suderøerne imod en aarlig Afgift. Mest berømt er Magnus bleven som Lovgiver, og denne Virksomhed skaffede ham det hæderlige Tilnavn Lagabøter eller Lovforbedrer. Han reiste om paa Lagthingene, gjorde Følket bekjendt med de Lovforandringer, han ansaa for gavnhg disse fandt Bifald, og nu fik man een almindelig Lovbog for hele Landet istedetfor de fire forskjellige!), man hidtil havde havt. Det blev her bestemt, at Kongedømmet skulde være udeleligt, og at den ældste egte Søn var nærmest arveberettiget. Han gav ogsaaen ny Lovbog for Island og forbedrede den gamle Hirdskraa») eller Hofordning. end meget Mandevid. – Sin Ven skal man være en Ven, baade ham og hans Ven; men Ingen bør være sin Vens Fiendes Ven. – Ad den graahaarede Taler aldrig du le; ofte er godt, hvad de Gamle tale; ofte fra den skrumpne Belg kommer fornuftige Ord. – Ild behøver den, som ind er kommen og er kold om sine Knæ; Mad og Klæder har den Mand behov, som over Fjælde har faret. – Gods forgaar, Frænder dø, selv dør man ogsaa: men et hædret Navn dør aldrig for den, som det erhvervede. Gods forgaar, Frænder dø. selv dør man ogsaa, men et ved jeg, som aldrig dør: Dommen om enhver Død! – Navnet Edda betyder idsibathi Gulath Oldemoder. !) Eidsivathings-, things-, Frostathings- og Borgarthings Loven. ») Hirdskraaen handler om Thronfølgen, Kongevalget, Hoffolkene, Pligter og Rettigheder osv. Foruden Skutilsvende, Kjertesvende og Stallaren, som før ere omtalte, nævnes her: Mærkesmanden (Fanebærer), Kantsleren, som havde Kongens Segl i Forvaring, og Drotseten eller Hushofmesteren. som Hirdens Emb

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 78 skann 80

Siter