Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 69 (skann 71)

69 ved Fimreite!) i Sogn, og her faldt Magnus med sine mægtigste Mænd. Efter Magnus Konges Fald underlagde Sverre sig hele Landet, og da var der ingen Mand, som modsagde Kongens Villie. Sverre belønnede da sine Mænd; nogle gjorde han til Høvdinger, andre skjenkede han store Besiddelser, og atter andre hjalp han til gode Giftermaal; alle disse vare ham derfor siden bestandig troe. Sin Søster Cecilie giftede Kongen med Baard Guttormssøn paa Rein, og selv ægtede Kongen den svenske Prindsesse Margrete. Men Roligheden varede ikke længe, og der opstod flere Partier mod Kongen. Først overvandt han efter tre Aars Kamp Kuvlungerne?) dernæst Varbelgernes) Flok og endelig oskjeggerne eller Guldbeinerne. Med Geistlighenen havde Kongen paa samme Tid en lang og haard Strid; Erkebiskop Øystein var død og efterfulgt af Erik af Stavanger; Erik og Sverre kunde ikke forliges, og efter mange Stridigheder maatte Erkebiskopen forlade Norge, og han fik Paven til at lyse Sverre i Ban ); men Sverre brød sig intet om Pavens Ban og tvang tvertimod Biskoperne til at krone sig i Vergen. Da Sverre havde været Enekonge i 12 Aar, reiste den listige Biskop Nikolaus Arnessøn i Oslo et farligt Parti !) Srerres Saga Kap. sT95, ?) De kaldtes saa, fordi deres Anfører havde været Munk og baaret Kuvl eller Munkekappe. ) D. e. «farlige Kroppe, Skjelmer, som man maa vare sig for? ) Guldbeiner kaldtes de i Modsætning til Birkebeiner; Øskjegger betyder Øboere. ) Naar En blev sat i Ban, blev han udelukket fra alt kirkeligt Samfund; naar hele Landet sattes i Ban, kaldtes det Anterdift; da bleve alle Kirker lukkede; ingen Gudstjeneste holdtes, og intet Lig blev begravet i christen Jord.

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 69 skann 71

Siter