Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 5 (skann 7)

5 den høieste Dyd og troede, at alle de, som faldt for Vaaben, skulde komme til Odin og leve herligt i hans Bolig, som kaldtes Valhall. Guderne tilbades i hellige Lunde eller i Templer; de sidste kaldtes Hof (udtales Haav); her vare Billeder af Guderne opstillede, og foran disse offredes især Dyr; en Offring kaldtes Blot (langt o), og at offre kaldtes at blote. Vore Forfædre holdt 3 store Offerfester: 1) Vinternatsblot i Midten af Oktober, 2) Midtvintersblot eller Juleblot i Midten af Januar og 3) Sommerblot i Midten af April. Offerpresterne kaldtes Go der (udtales Gaader); Hersen var Gode i Heredet og tillige Anfører for Krigerne eller Hæren. Den Tid var der ingen Overkonge over hele Norge; Landet bestod af 31 Fylker, og hvert Fylke havde sin Konge. Fylkeskongen var Anfører i Krig, Gode ved Fylkets vigtigste Hof og havde Tilsyn med Rettens Pleie. Kongens Følge faldtes hans Hird eller haan dgangne Mænd. Navnet Konge betyder egentlig ,en Mand af fornem Slægt»; Sønner af kongelige Familier pleiede med en Skare Krigere at gjøre Søtog og herje i fremmede Lande og derpaa at antage Kongenavn, omendskjønt de intet Land eiede; disse kaldtes Søkonger. Vore Forfædre boede i den ældste Tid paa adspredte Gaarde, ikke i Byer eller Landsbyer; paa sin Gaard levede Bonden og hans Slægt et inderligt og fortroligt Familieliv; Familiens Overhoved havde stor Myndighed; Kvinder behandledes med Agtelse; man kappedes i at udvise Gjestfrihed, og enhver veifarende Mand, hvad enten han var fattig eller rig, kjendt eller ukjendt, fik den bedste Modtagelse. Agerbrug, Fædrift, Fiskeri og Handel vare Nordmændenes vigtigste Næringsveie. At fare paa Vikingstog var d. n

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 5 skann 7

Siter