Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 63 (skann 65)

63 Magnus fik sin Bane af det samme Spyd. Reidar faldt baglænds paa Dækket og Magnus ovenpaa ham, og hver Mand talte om, hvor vel og hæderligt han havde fulgt sin Herre og Konge. Vel den, hvem saadan Ros bliver til Del. Magnus's sidste Ord, da han fik sit Banesaar, vare: dette fommer syv Aar for sent. Sigurd Slembedegn blev fangen og dræbt under mange Pinsler; de brøde hans Arme og Ben med Øxhammere og sloge ham med Pidske, indtil Huden var af; men han bar Pinsferne mandigen; han rørte sig ikke, svarede, naar man talte til ham, og sang af og til Salmer, indtil han opgav Aanden. Da Sigurd og Inge havde raadet over Norge i 6 Aar, fom SØystein, som ogsaa var en Søn af Harald Gille, vesterfra Skotland og fik den tredie Del af Landet med sine Brødre. Brødrene enedes ikke om Magten, og Øystein og Sigurd vilde afsætte Inge, fordi han ikke havde Helse til at være Konge; men Inges trofaste Mand Gregorius Dagssøn hjalp ham, og Sigurd blev først overfalden og dræbt i Bergen, og to Aar efter blev Øystein dræbt paa Flugren af Simon Skaalpy. I Haraldssønnernes Dage kom Kardinal Nikolaus fra Rom til Norge; han indviede den første Erkebiskov i Throndhjem; under den norske Erkebiskop stode 4 Biskoper i Norge, nemlig Biskoperne i Bergen, Stavanger, Oslo og Hamar, og desuden to paa Island, en paa Grønland, en paa Færøserne, en paa Orknøerne og en paa Syderserne. De faldne Kongers Mænd gave nu Sigurd Munds tiaarige Søn Haakon Herdebred Kongenavn og samlede Tilhængere mod Inge; saalænge Gregorius Dagssøn levede, ) Snorre Kap. 813—815 og Kap. 819. 1152

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 63 skann 65

Siter