Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 61 (skann 63)

*i 61 men antog ftrar Kongenavn og tvang Magnus til at dele Landet med sig; de blevé snart Uvenner, og Magnus blev overfalden af Harald i Bergen og fangen; det bestemtes, at han skulde afsættes fra Riget og ikke længer kaldes Konge, og derpaa stak man hans Øine ud, hug den ene Fod af ham og lemlæstede ham endnu videre. Magnus blev Munk og gik i Nidarholms Kloster. Da Harald havde været Konge i 6 Aar, kom Sigurd Slembedegn (d. e. den ufortjente Degn, Slumpedegn) til Norge og sagde, at han var Magnus Barfods Søn. Sigurd blev i Barndommen holdt til Bogen og indviet til Degn; men han var en voldsom og ustyrlig Mand, forlod Bogen og begav sig paa Reiser)) I Danmark havde han bevist sin Paastand ved Jernbyrd, og nu fordrede han, at Harald Gille skulde erkjende ham som Broder; men Harald anklagede ham for en Drabssag og lod ham gribe. Sigurd undkom dog ved List og fik en Sammensværgelse istand, i hvilken mange af Haralds Hirdmænd deltoge. Med nogle af disse kom han om Natten til det Herberge, hvori Kong Harald sov; de dræbte først Vagtmændene, brøde siden Døren op og gik ind med dragne Sværd og dræbte Kongen i hans Seng. Sigurd og hans Mænd gik derpaa bort, tog en Skude og roede udenfor Kongsgaarden; tidligt om Morgenen lyste han Haralds Drab og begjærede, at man skulde tage ham til Høvding. Men alle svarede med een Mund, at de aldrig vilde vise den Mand Lydighed, som havde dræbt sin egen Broder, og var han ikke Haralds Broder, havde han ingen Fordring paa Thronen?). ) Læs om hans store Reiser og Ophold paa Island. Snorre, Kap. 756. ?) Læs om Ølve Stormunds Tapperhed, dengang Venderne

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 61 skann 63

Siter