SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 59 skann 61

59 have noget til sit Livsophold; jeg lod en Kirke bygge der, ansatte en Prest ved den og lagde Gods til Kirken, hvor næsten alle før var Hedninger. Disse Folk ville nok mindes, at Øystein var Konge i Norge. Over Dovrefjeld laa Veien fra Throndhjem; der frøs mange før ihjel og døiede ondt paa Reisen; men der lod jeg opføre en Fjeldstue og lagde Gods dertil; de Mænd ville mindes, at Øystein var Konge i Norge. Udenfor Agdenes var der Skjær og Grunde og havnløst, saa at mange Skibe forliste der; nu er der en god Havn og godt Skibsleie, og en Kirke er der bygget. Jeg lod Varder opsøre paa de høie Fjelde, hvoraf alle indenlands ville nyde godt. Jeg lod bygge Hallen i Bergen og Apostelkirken med en Sval derimellem. De Konger, som komme efter os, ville mindes mit Navn. Jeg lod opføre Michaelskirken paa Nordnes») og Klosteret sammesteds; Lovene ordnede jeg, Broder, paa det enhver kan gjøre sin Næste Ret og Skjel, og blive de overholdte, da gaar Landøstyrelsen bedre. Mere ved milde Ord og Klogskab end ved Vold og Ufred fik jeg Jemterne til at underkaste sig dette Rige. Vel er dette Smaating, men Landsfolket er kanske bedre tjent dermed, end at du i Serkland hakkede Blaamænd smaat for Djævelen og styrtede dem i Helvede. Og bandt du mig end en Knude, saa vil jeg ikke løse den; men, om jeg havde villet, kunde jeg have bundet dig en saadøn Knude, at du aldrig var bleven Konge i Norge, da du kom tilbage fra Reisen og kun med et eneste Skib seilede hid til Landet. Lad nu forstandige Nænd dømme, hvad du har forud for mig; og det skulle I vide, I Pralhalse, at end ere der Mænd i Norge, som ere Eders Jevnlige. Derefter taug begge stille, og begge Konger vare vrede. Sigurd levede længst af Brødrene, men i de sidste Aar af ) I Bergen.
Skann 61 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 59». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/61/