Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 3 (skann 5)

1. Om Norges Bebyggelse og Nordmændene i de ældste Tider. Aherede et Par Aarhundreder før Christi Fødsel eller for over 2000 Aar siden finde vi vore Forfædre bosatte i Haalogaland (det nuværende Helgeland i Nordlandene). De kom fra det Indre af Rusland, og til Helgeland toge de rimeligvis Veien enten tillands nordenom Bottenhavet eller tilsøs fra det hvide Hav og siden langs Ishavets Kyster. Vore Forfædre kaldtes Nordmænd eller Norrøner (det vil sige norske Mænd); vort Land kaldtes Norvegr eller Noregr (det vil sige det nordlige Strøg.) Fra Helgeland udbredte Nordmændene sig efterhaanden sydover; de reiste tilsøs og langs Kysten; Thrønder bosatte ) Forskjellige i Jorden fundne Oldsager vidne dog om, at der før Nordmændene især i det søndenfjeldske Norge har været to forskjellige Folkeslag, tidligft et Folk, der ikke kjendte Metaller og derfor gjorde sine Redskaber og Vaaben af Sten (Flint), Ben eller Træ, og fenere, men som det synes i meget ringere Antal, et andet Folk, som endnu ikke kjendte Jern og Sølv, men brugte Vaaben af Bronce (d. e. en Blanding af Kobber og Tin) og Smykker af Guld. Vore Forfædre Nordmændene derimod vare de første, fom her i Landet brugte Jern til Vaaben og Redskaber og foruden Guld ogsaa Sølv og Messing (d. e. en Blanding af Kobber og Zink) til Smykker. – Den ovenfor anførte Formening om Nordmændenes Indvandring er i 1839 først fremsat og begrundet af Rudolf Keyser i hans Afhandling «om Nordmændenes Herkomst og Folkeslægtskab.»

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 3 skann 5

Siter