Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 42 (skann 44)

42 forgyldt Hjælm paa Hovedet; paa den venstre Arm havde han et hvidt Skjold med et forgyldt Kors, i høire Haand en Landse og ved sin Side Sværd. Hans Fane eller Mærke, der var syet af hans Veninde Dronning Ingegerd, blev baaret af Mærkesmanden Thord Folessøn. Bønderne havde famlet en ustyrtelig Hær (hundrede Hundreder eller 14,400 Mand); Thore Hund gik frem foran Mærket med sin Skare og raabte: fram, fram Bondemænd, og derpaa gjentoge Bondemændene Raabet og skjøde med Pile og Spyd. Kongens Mænd istemte ogsaa Krigsraabet og skreg: fram, fram, Christmænd, Korsmænd, Kongens Mænd! eller knuger, knuger, Kongens Karle, dygtigt, dygtigt Bøndernes Mænd! Veiret var fagert, og Solen skinnede klart; men da Slaget begyndte, blev Himlen og Solen rød, og, førend Slaget var endt, blev det saa mørkt) som om Natten. Striden blev skarp; de, som forrest stode, hug med Sværd; men de, som vare dernæst, stak med Spyd, og Alle, som gik bagefter, skjøde med Spyd eller Pile, eller kastede Stene, Haandøxer og Træstumper. Mange faldt paa begge Sider, og Kongen selv gik hart frem i Slagkampen. Dag Ringsjon kom under Slaget; men formedelst Mørket kunde han ikke saa godt kjende Fiende fra Ven, og derfor varede det en Stund, førend han begyndte Angrebet. Kong Olaf hug til Thore Hund tvers over Skuldrene, men Sværdet bed ikke, og det var, som om Støv røg af Rensdyrkoften. Kongen sagde da til Bjørn Stallare: slaa du Hunden, som ikke Jern bider paa. – Bjørn vendte Øren om i sin Haand og gav Thore et Slag med Øxhammeren, som ramte ham saa hart, at han ravede; men strar efter stat Thore Hund Spydet midt !) Der indtraf nemlig en total Solformørkelse, som var paa sit Høieste lidt før Klokken 3.

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 42 skann 44

Siter