Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 37 (skann 39)

37 Paa denne Tid var Knut den Mægtige, Svein Tjugeffegs Søn, Konge over Danmark og England; han sendte nu Mænd vestenfra England til Norge og udstyrede dem prægtigen; de havde med sig den engelske Konges Brev og Segl. De gik for Kong Olaf og frembare Knuts Brev og det Ærinde, at Kong Knut kaldte hele Norge sin Eiendom og paastod, at hans Forfædre før ham havde havt dette Rige; og hvis nu Kong Olaf Haraldssøn vilde være Konge over Norge, da maatte han fare til Kong Knut og tage Landet i Lehn af ham, vorde hans Mand og betale den Skat, som Jarlerne før ham havde betalt. Da svarede Olaf: før faar Knut orke at opæde al den Kaal som i England er, førend jeg viser ham eller nogen Anden Underdanighed, og jeg vil værge Norge med Od og Eg, saalænge mig Levedage forundes, og ikke betale nogen Mand Skat af mit Rige. Nu reiste Olafs Uvenner til Knut, han modtog dem godt og skikkede ogsaa Sendemænd til Norge med mange Gaver for at ophidse Folket endnu mere mod Olaf. Olaf forbandt sig da med sin Svoger den svenske Konge Anund Jakob, og det kom til et Slag ved Helge-Aaen i Skaane, hvor Knut kun reddedes ved Ulf (udtales Ulv) Jarls Hjælp). Senere samlede Knut den Mægtige en stor Hær og Flaade og reiste op til Nidaros, hvor han blev tagen til Konge, og Haakon Erikssøn blev af ham indsat til at styre Landet. Da Olaf spurgte, at Knut atker var reist sørefter, samlede han det Mandskab, som vilde følge ham, og han fik 13 be. Ved Juletid 1028 seilede han nordefter Jæderen forbi; da satte Erling Skjalgøsøn efter ham; ved Uforsigtighed skiltes Erling fra sine Skibe og blev da angreben af Olaf. Da Erlings Folk vare faldne, og Erling endnu ) Læs i Snorre om Slaget og om Ulf Jarls Drab Kap. 444—447. »»»»n pp -

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 37 skann 39

Siter