Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 29 (skann 31)

29 med de Mænd, som inde vare, men de, som slap ud, bleve dræbte. Sigrid sagde, at saalunde skulde hun gjøre Smaakongerne kjede af at sare fra andre Lande for at frie til hende. Siden blev hun kaldet Sigrid Storraade. Kort Tid efter Harald Grenskes Død fødte Aasta et Guttebarn, som blev overøft med Vand og kaldet Olaf. Gutten blev først opfødt hos sin Morfar Gudbrand og sin Noder Aasta. Siden blev Aasta gift med Sigurd Syr, Konge paa Ringerike, og der bleo nu Olaf opfostret. I sit tredie Aar blev han døbt, og Olaf Tryggvessøn stod selv Fadder til ham. Engang vilde Kong Sigurd ride af Gaarde; men da Ingen var hjemme paa Gaarden, befalede han sin Stifsøn Olaf, som da ømtrent var 10 Aar gammel, at sadle sin Hest. Olaf gik til Fjøset, lagde Kongens Sadel paa den siørste Buf, ledte den frem og fagde til Kong Sigurd, at han havde opsadlet hans Ridehest. Da nu Kongen kom til og saa, hvad Olaf havde gjort, sagde han: let er det at se, at du lidet vil ændse mine Befalinger, og at du er langt mere storsindet end jeg. Olaf svarede lidet dertil, lo og gik sin Vei. Da Olaf vorte op, blev han middelmaadig af Vært, meget før og af gode Kræfter; han havde lysebrunt Haar og et bredt Ansigt, som var lyst og rødt; især havde han udmærkede Øine, som vare deilige og villende, men man maatte ræddes ved at fe ham i inene, naar han var vred. Olaf var en stor Idrætsmand i mange Dele; han forstod vel at bruge sin Bue og udmærkede sig især i at kast Spyd med Haanden; han var en stor Svømmer, hændig og meget nøieseende i alt Smedearbeide, hvad enten han selv eller andre havde gjort det; han var afholdt af alle sine Frander og Bekjendte, hidsig i Lege og vilde altid være den første, som rimeligt var formedelst hans Byrd og Værdighed.

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 29 skann 31

Siter