SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 24 skann 26

» p» 24 blev ogsaa forkyndt paa Island, Færøerne og Grønland). Olaf friede til den mægtige svenske Enkedronning Sigrid med Tilnavnet Storraade. De mødtes i Konghelle; men da Olaf vilde, at Sigrid skulde lade sig døbe og antage den rett» Tro, svarede hun, at hun ikke vilde gange fra den Tro, som hun og hendes Frænder før hende havde havt. Da blev Kong Olaf vred og svarede, at han ikke vilde have en saa gammel og stokhedensk?) Kone, og dermed slog han hende i Ansigtet med sin Handske og reiste sig op. Da sagde Sigrid: dette mautie vel engang vorde din Bane, og derefter skiltes de ad. Siden blev Sigrid gift med den danske Konge Svein Tjugeskeg, som var Harald Blaatands Søn, og Olaf Tryggvessøn ægtede mod Sveins Villie hans Søster Thyre. Dronning Thyre klagede ofte for Olaf og bad ham skaffe hende de store Eiendomme, som hun havde i Vendland; Thyre havde nemlig været gift med den vendiske Konge; men da hun var tvungen til dette Giftermaal og ikke trivedes der, var hun flygtet til Kong Olaf. Alle fraraadede Kong Olaf denne Færd til Vendland. Der fortælles, at da Kongen en Palmesøndag gik paa Gaden, kom en Mand ham imøsde med mange og efter den Tid paa Vaaren meget ftore Kvannerødder. Kongen tog en stor Kvanne i Haanden og gik hjem til Dronning Thyres Herberge. Thyre sad i Stuen og græd, da Kongen kom ind. Kongen sagde: se her er en stor Koanne, som jeg giver dig, Dronning. Hun slog den bort med Haanden og sagde: større Skjænk gav min Fader Harald Gormssøn mig, og mindre ræddedes han for at fare ud af Landet og søge sin Eiendom, ) Grønland var opdaget 985 af Erik Røde. ») Det er feilagtigt, naar det fortælles, at Olaf kaldte hende «hedensk som en Hund» eller «en hedensk Tæve.»
Skann 26 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 24». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/26/