Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 22 (skann 24)

22 maatte da flygte igjen og var nu i Sverige i 2 Aar). Da Gunhild senere spurgte, at Astrid og hendes Søn Olaf var i Sverige, sendte hun Bud did, og atter maatte Astrid flygte; nu skulde hun reise til sin Broder Sigurd Erikssøn i Gardarike eller Rusland; men paa Veien blev de fangne af Vikinger. Da blev Olaf skilt fra sin Moder; den gamle Thorolf blev dræbt, men Olaf blev solgt for en stor og god Buk; en tredie Mand Reas kjøbte saa Olaf for et godt Klædesplag, og hos Reas var Olaf 6 Aar; han blev vel behandlet og blev Bonden meget kjær. Nu hændte det sig, at Sigurd Erikssøn kom til Estland, hvor Reas boede, for at indkræve Skat. Sigurd drog frem som en mægtig Mand med stort Følge. En Dag kom han ridende med sit Følge til Reas's Gaard; Olaf gik udenfor og legte med nogle andre Gutter, og da han saa Fremmede ride ind i Gaarden, gik han imod dem og hilste Høvdingen. Sigurd kunde skjønne, at det maatte være en Udlænding; han hilste Gutten igjen og spurgte ham om hans Navn og hans Æt. Jeg hedder Olaf, svarede han, i Norge har jeg min Slægt, og der er jeg født; Far min var Tryggve Olafssøn, og Astrid, Mor min, er en Datter af Erif paa Ofrestad. -Da kjendtes Sigurd ved Olaf som sin Søstersøn, kjøbte Gutten af Reas og tog ham med til Gardarike; da var Olaf ni Vintre gammel. En Dag stod Olaf paa Torvet, og der var en stor Forsamling af Foltk. Da gjenkjendte han Vikingen, som havde dræbt Thorols; Olaf havde en liden Øx i Haanden, og den hug han i Hovedet paa Vikingen, saa den trængte ind i Hjernen, og derpaa løb han ftrar hjem til sit Herberge og fortalte Sigurd dette; Sigurd førte Olaf til Dronningen, for1) Læs om hendes Flugt i Snorre Kap. 163—165.

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 22 skann 24

Siter