SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 20 skann 22

20 Træle for at hente den fagre Gudrun til sig; Orm bad Trælene førft sætte sig til Nadvers: men, førend de havde afspist, vare mange Bønder, som Orm havde sendt Bud efter, komne sammen paa Gaarden, og nu sagde Orm, at han ikke vilde lade Gudrun fare med Trælene. Disse fore bort med store Trusler, og Orm sendte saa Budstikken ud og lod det Bud følge med, at alt Folket skulde angribe Haakon Jarl, og dræbe ham; derfor gjorde Almuen Opstand, og Jarlen maatte flygte; hans Træl Kark var med ham. Der var Is paa Gulelven; paa den drev Jarlen sin Hest ud og lod sin Kappe blive liggende efter paa Isen, forrat Bønderne skulde tro, at han var druknet. Derpaa foer Jarlen og hans Træl til en Hule, som siden kaldtes Jarlshulen, hvor de sovnede, og siden til Gaarden Rimul), hvor Thora, Jarlens Kjæreste, boede; Jarlen sendte Kark ind for at bede Thora komme ud til ham i al Hemmelighed; hun kom, og Haakon bad hende nu skjule sig i nogle Dage, indtil Bøndernes Hær var opløst. Da gik de hen til et Svinebol, og her grov Kark en stor Grøft og lagde Træer over; Jarlen og Kark stege ned i Grøften, og Thora dækkede den til med Træer, skuffede Nuld og Møg over den og drev Svinene derover. Da fik Bønderne høre, at Olaf Tryggvessøn var kommen, og ham toge de til Konge, og besluttede alle at lede efter Haakon. De føgte ogsaa efter ham hos Thora paa Rimul, men de fandt ham ikke; da steg Olaf op paa en stor Sten, som stod ved Svinebolet, og talte til Folket og lovede den Penge og Værdighed, som vilde tage Jarlen af Dage. Denne Tale hørte Jarlen og Trælen, som havde Lys hos sig nede i Grøften. Da sagde Jarlen til Kark: hvi bliver du saa bleg og stundom saa sort som Jord? Du har 1) Kaldes nu Romul og ligger omtrent ligeoverfor Melhus.
Skann 22 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 20». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/22/