Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 180 (skann 182)

180 havde paataget sig. Det samme Storthing antog et Lovforslag angaaende Adelen, som paa to foregaaende Storthing var vedtaget uden at erholde Sanktion. Lystleiren af norske og svenske Tropper og den svenske Flaade, som samledes ved Kristiania i de samme Dage, som disse Forslag afgjordes i Storthinget, mente man, vare beregnede paa at indgyde Storthinget Frygt. Det fjerde ordentlige Storthing i 1824 forkastede efter Konstitutions-Komiteens Forslag enstemmig og uden Debat Kongens 10 Grundlovsforslag om absolut Veto (Kongens Ret til at forkaste Storthingets Beslutninger), om Kongens Ret til at udnævne Storthingets Præsidenter, Ret til at opløse Storthinget naarsomhelst, ofv. Forhenværende Etatsraad Kristian Krohg ifødt 1777, død 1828) udmærkede sig som denne Komitees Formand. Karl Johan troede i længere Tid, at Nordmændene af Uvillie mod Foreningen høitideligholdt 17de Mai; derfor blev 1828 det alvorligen forbudt at høitideligholde denne Dag, hvilket 7 Mai Forbud foraarsagede det saakaldte Torveslag i Kristiania den 17de Mai 1829. Alt dette, i Forening med, at der fra 1814 til 1829 indsattes svenske Statholdere) i Norge, og at det varede saa længe, førend der fattedes Bestemmelser om det norske Flag, vakte nogen Utilfredøhed rundt om i Landet. Især i Kongens sidste Regjeringsaar herskede der den bedste Forstaaelse baade mellem Konge og Folk og mellem Norge og Sverige, og Karl Johan var langt mere elsket og agtet af Nordmændene, end han selv havde Anelse om. Hans storartede kongelige Godgjørenhed bidrog ogsaa til at forøge ) Statholderne efter 1814: Hans Henrik Essen 1814– 1816; Karl Mørner 18161818; Johan August Sandels 1818–1827; Baltzar Bogislaus Platen 15271829; J. K. H. WedelJarlsberg 1836-1840; S. Løvenskiold 1841–1856.

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 180 skann 182

Siter