Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 16 (skann 18)

16 da var næsten livløs; da kaldte han sine Venner til sig og bad dem bringe Erikssønnerne det Budskab, at han overdrog dem hele Riget med den Bøn, at de vilde holde hans Venner i Agt og Ære. Kort efter opgav Haakon sin Aand. Saa stor Sorg var der over Haakons Død, at den blev begrædt baade af Venner og Uvenner, som paastod, at saa god Konge aldrig mere monne komme igjen til Norge. Hans Venner flyttede hans Lig nord til Sæheim) og opkastede der en stor Haug, hvori de lagde Kongen med sin fulde Rustning og sine bedste Klæder. Øyvind Skaldaspilder digtede et herligt Kvad om Kong Haakons Fald, som blev kaldet Haakonarmaal. 6. Harald Graafeld og hans Brødre. 961-975 (eller 965). . Harald Graafeld var den ældste af Gunhildssønnerne; men deres Moder raadede mest for Landet; de vare gjerrige og grumme; derfor bleve de snart forhadte. Misfornøielsen tiltog end mere, da Hungersnød og Dyrtid indtraf, fordi Fiskeriet slog Feil, og Kornhøsten var daarlig. De indebrændte Sigurd Lade-Jarl, og siden overfaldt og dræbte de ogsaa Harald Haarfagres Sønnesønner Tryggve Olaføsføn og Gudrød, Bjørn Farmands Søn, som vare Konger i Viken eller Egnene om Kristianiafjorden. » Sigurd Jarl havde en Søn, vaakon Lade-Jarl; ham tog Thrønderne til Høvding; men efter nogle Aar maatte han flygte ned til den danske Konge Harald Gormssøn med Tilnavnet Blaatand. Paa denne Tid var Guldharald, som var Harald Blaatands Brodersøn, kommen hjem, og han !) I Nordhordland. *) Læs om hans Tilnavn hos Snorre Kap. 150.

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 16 skann 18

Siter