SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 174 skann 176

174 velig monarkisk Regjeringsform. Samme Dag valgtes Kristian Fredrik til Norges Konge, hvilket Valg han Christi Himmelfartsdag, den 19 Mai, modtog, og aflagde saa Ed paa Grundloven. Efterat ligeledes Nigsforsamlingsmændene havde aflagt Ed til Grundloven og den nye Konge, sluttede denne Forsamlingen med følgende Ord: drager hjem, Medborgere! med den lønnende Overbevisning, at enhver har handlet med det Fædrelandssind, som besjeler ham, og at Folket med Tilfredshed vil erkjende, at Rigsforfamlingen har vist sig dets Tillid værdig, idet den har hævdet Nationens Ære og beredt dens Fremti!1s Vel. Hertil lægge Gud sin bedste Velsignelse, om hvilken vi idag samlede i Herrens Tempel ville anraabe den Almægtige. Under Raabet: Kongen leve! og Kanonernes Torden forlod derpaa Kristian Fredrik Salen. Rigsforsamlingen indfandt sig strar efter til Kur hos Kongen, hvorpaa denne ledsaget af Forsamlingen begav sig til Eidsvolds Kirke for at overvære Gudstjenesten. Eidsvoldsmændene samlede fig sidste Gang til Møde den 20 Mai for at underskrive Protokollerne. Efterat dette var skeet, sluttede de alle en stor Broderkjede, idet enhver gav sin venstre Sidemand den høire og den høire Sidemand den venstre Haand. I denne Stilling, med Haand i Haand udraabte de: enige og troe, indtil Dovre falder! hvorpaa de alle rørte og mange med Taarer i Øinene adskiltes, for hver at begive sig til sin Hjemstavn). Men Svenskerne vilde ikke uden Kamp give Slip paa, hvad de ved Kielerfreden havde vundet. Karl den Trettende angreb Norge tilsøs, og den svenske Kronprinds Karl Johan !) Eidsvoldsbygningen er senere kjøbt ved Subskription og vedligeholdes nu paa offentlig Befoftning. Fædrelandssindede Mænd have her grundlagt et Portrætgalleri af Eidsvoldsmændene.
Skann 176 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 174». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/176/