Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 172 (skann 174)

172 konge; strax efter blev han indkaldt til Prindsen. Denne gjentog nu ogsaa for Sverdrup, at han ansaa sig arveberettiget til Norges Throne. Den gamle Bondes Ord: husk paa, at Gud er ataat, stod levende i Sverdrups Erindring, og med Rolighed og Bestemthed svarede han: dertil har Deres kongelige Høihed ikke mere Ret end jeg. Derpaa udviklede han klart og overbevisende for Prindsen, at, da Fredrik den Sjette uberettiget og mod Kongeloven havde delt sit Rige og afstaaet Norge, kunde Nordmændene ingenlunde anerkjende Kielerfreden; men at Nordmændene nu havde Ret til selv at bestemme sin Forfatning og at tage den til Konge, som de ansaa for dygtigst; om nogen Arveret kunde der ikke længere være Tale. – De har Ret; De har overbevist mig, udbrød Prindsen og omfavnede Sverdrup, ja saaledes maa jeg handle. Kom lad os meddele de øvrige Herrer dette. – I det samlede Møde blev det derpaa bestemt, at Kielerfredens Bestemmelser angaaende Norge ikke skulde ansees bindende for Nordmændene, at Prindsen imidlertid som Regent skulde overtage Regjeringen, og at en Rigøsforsamling skulde sammenkaldes til Eidsvold for at tage Bestemmelser om Regjeringsformen. I Eidsvold Kirke, Søndagen den 10 April, samledes Rigsforsamlingsmændene for første Gang; det var til den almindelige Gudstjeneste for at bede Herren om Held og Velsignelse til deres vigtige Foretagende. De vare 112 i Tallet; Dagen efter begyndte de sine Forhandlinger. Møoderne holdtes i en Sal i Eidsvold Værks Hovedbygning. Væggene vare behængte med Granbar; paa begge Salens Langsider ftode i to Rader lange med rødt Klæde overtrufne Bænke, og paa Væggen hang et Portræt as Kristian den Fjerde. Der opstod snart to Hovedpartier i Forsamlingen; det talrigste i Antal var Selvstændighedspartiet, som lede-

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 172 skann 174

Siter