SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 167 skann 169

167 dreves i Tilsit, harde dog England skaffet sig sikker Underretning om dem. For at forhindre, at den dansk-norske Flaade blev overgivet til Frankrig, sendte Englænderne ftrar en stærk Hær og Flaade til Øresund. De fordrede, at den dansk-norske Flaade skulde udleveres og henligge i en engelsk Havn, indtil der blev sluttet Fred mellem England og Frankrig. Senere skulde England erstatte alt Tab, som Danmark i denne Anledning maatte lide. Da denne Fordring nægtedes, bombarderede Englænderne Kjøbenhavn fra 2til 5 September 1807, tiltvang sig med Magt hele den danske Flaade og ødelagde, hvad de ikke kunde tage med sig. Danmark, som nu sluttede sig til Frankrig, erklærede derpaa England og dets Forbundne Sverige Krig. Forbindelsen mellem Danmark og Norge gjordes vanskelig paa Grund af Krigen, og derfor overdroges Styrelsen her i Landet til en egen Regjeringskommission med Prinds Kristian August som Formand, Kort efter døde den sindssvage Kristian den Syvende. Siden Fredrik den Første var han den eneste oldenborgske Konge, som aldrig besøgte Norge. 44. Fredrik den Sjette. 1808—1814 (død 1839). Fredrik den Sjette, som allerede siden 1784 havde ført Regjeringen for sin sindssvage Fader, antog nu Kongenavnet. Han modtog Riget i den betænkeligste Stilling; Staten var indviklet i en dobbelt Krig og berøvet sin Flaade; Pengevæsenet var i frygtelig Uorden, som Dag for Dag blev værre. Engelske Skibe blokerede Rigernes Kyster; al Handel ophørte, og Misvært og Mangel paa Tilførsel af Korn foraarsagede Hungersned og Sygdomme i Norge. Regjeringskommissionen tog alle de gavnlige Foranstaltninger, den under saa vanskelige Forholde saa sig istand til,.«og den folke1807 Aug.
Skann 169 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 167». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/169/