SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 164 skann 166

164 hans Fiender og stiftede ved Hjælp af Arveprindsens Lærer Ove Guldberg en Sammensværgelse mod Struensee. Man fit aswunget den sindssvage Konge Underskrift paa en Befaling til at arrestere Struensee og Brandt. De bleve grebne 1772 om Natten strarx efter et Hofbal og tre Maaneder efter dømte 28 tildøde og paa en grusom Maade henrettede. Dronningen, April den unge og ulykkelige Karoline Mathilde, indvikledes i Struensees Fald; hendes Egteskab med Kongen opløstes, og tre Aar efter døde hun i en Alder af 24 Aar i Hannover. 1772 I de følgende 12 Aar blev nu Ove Guldberg Sjælen til i Statsstyrelsen, hvorfor dette Tidørum benævnes den Guld1784 bergske Periode. Nordmændene have ingen Grund til at mindes ham med Velvillie). Under den lange Fred trivedes Handelen godt, og der var en almindelig Velstand i Landet. Danmark og Norge deltog ikke i den nordamerikanske Frihedskamp, som paa denne Tid førtes, og Rigerne havde stor Fordel af sin Skibsfart under Krigen, da de neutrale Skibe frit kunde fare mellem de krigførende Staters Havne. England tiltog sig senere Ret til at underføge de neutrale Skibes Ladning, og for at hindre den Skade, som deraf kunde opstaa, 1780 sluttede Danmark og Norge et Forbund med Sverige og Rusland om at beskytte Handelsskibene med Krigsskibe. Dette Forbund er den første saakaldte bevæbnede Neutralitet. En vigtig Forordning om Indfødsretten, hvorved kun Indfødte skulde have Adgang til Statens Embeder, udkom ogsaa under dette Ministerium. Kongens Søn, Kronprinds Fredrif, blev confirmeret 1) Saaledes stødte Navnet Nordmand ham; Borgerne af den dansk-norske Stat skulde betragtes alene som Borgere af den danske Stat. Selv har han skrevet: «Ingen Nordmand er til. Alle ere vi Bor gere af den danske Stat.»
Skann 166 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 164». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/166/