Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 159 (skann 161)

159 Der udkom en Sabbatsforordning, hvorved flere forældede og urimelige Lovbestemmelser om Kirkegang indskjærpedes. Enhver skulde under Straf af Helligbrøde indfinde sig i Kirken om Søn- og Helligdage baade til Høimesse og Aftensang. I Byerne straffedes Forsømmelse med Pengebøder; paa Landet straffedes man med at staa i Gabestokken, og Gabestokke bleve opreiste udenfor Kirfedøren ved enhver Kirke. Bøndernes uskyldige Fornøielse at ride Sommer i By blev forbuden som en Uorden, hvorved «Gud fortørnedes-«, og Dands, Komedier og Julestuer forbødes som en Vederstyggelighed; intet Bryllup eller Gjestebud maatte holdes om Søn- og Helligdagene eller Aftenen forud. Der oprettedes et Generalkirkeinspektions-Kollegium, som skulde have Opsyn med alle Kirkens Anliggender. Det ansaaes for sand Gudsfrygt at hænge med Hovedet, græde og klage over denne Verdens Daarligheder, føre gudelige Talemaader i Munden og at betragte dette Liv som en Grædeog Jammerdal. Foølgen af denne uforstandige og overdrevne Iver for Religionen blev ogsaa, at Skinhellighed og Hykleri udbredte sig, da slette Mennesker snart mærkede, at man kunde gjøre sin Lykke ved at anstille sig hellig; disse befordredes til Embeder, og bedre Mennesker, som ikke vilde nedværdige sig til Sligt, maatte staa tilbage. Kristian den Sjette fortjener Ros for sine Bestræbelser for Almuens Undervisning og Folkeoplysningens Udbredelse. I Aaret 1736, det samme Aar, hvori den anden Hundredeaarsfest for Reformationens Indførelse i Danmark feiredes, paabsdes Konfirmationen). Denne gavnlige Indretning, !) Erik Pontoppidan (død 1764), en Tid Biskop i Bergen, skrev i Aaret 1737 sin Forklaring over Luthers Katechismus, der endnu bruges mangesteds som Lærebog ved Religionsundervisningen.

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 159 skann 161

Siter