SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 157 skann 159

157 har hele mit Liv igjennem stræbt at være en nyttig Borger for mit Fædreland. Derfor vil jeg gjerne dø, da jeg mærker, at mine Aandskræfter ikke længer staa mig bi. Han døde i Begyndelsen af Aaret 1754 og ligger begraven i Sorø Kirke). Som før omtalt udmærkede Fredrik den Fjerde sig ved utrættelig Arbeidsomhed. Hver Onsdag og hver Søndag, før han gik i Kirken, gav han Audients for Alle og Enhver. Selv gjennemlæste han alle indkomne Ansøgninger; de nedlagdes i et Skrin, hvortil Kongen selv alene havde Nøglen. Især ere hans Bestræbelser for Folkeoplysning og Almueundervisning rosværdige. Forunderligt nok levede Kongen i længere Tid i et dobbelt Egteskab; thi ni Aar før hans Dronning Luises Død, var han hemmeligt viet til Anna Sophie Reventlov; Vielsen gjentoges anden Dag efter Dronning Luises Begravelse, og kort efter blev Anna Sophie erklæret for Dronning. Fredrik den Fjerde døde i Aaret 1730, 59 Aar gammel, efter en 31aarig Regjering. 41. Kristian den Sjette. 1730—1746. Kristian den Sjette begyndte sin Regjering med at afskedige de fleste af Faderens Raadgivere og Venner. Hans Stifmoder Anna Sophie blev forvist Hoffet; man fratog hende !) Den før omtalte Islænding Thormod Torvessøn (født 1636, død 1719) har gjort sig fortjent af sine mange Skrifter til Oplysning om Fædrelandets Historie. Hans Hovedværk Norges Historie til Olaf den Unges Død er skrevet paa Latin. Hans Landsmand Arne Magnussøn (død 1730) samlede med utrolig Flid Haandskrifter, Breve og Bøger til Oplysning om No storie. En stor Del heraf brændte ved Kjøbenhavns Brand 1728. Hvad han fik reddet, testamenterede han til Kjøbenhavns Universitetsbibliothek, hvor denne vigtige Samling nu opbevares.
Skann 159 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 157». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/159/