SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 154 skann 156

1721 154 der endnu vare Hedninger, og grebes af en uimodstaaelig Længsel efter at forkynde Herrens Ord i de fjerne Egne. Han nedlagde sit Prestekald, og efter mange Hindringer og Vanskeligheder kunde han endelig Aaret efter Fredens Slutning begive sig paa Veien. Et Selskab i Bergen havde sammenskudt 10,000 Rigsdaler; Egede selv havde givet 300 Rd. som var hans hele Formue. Ved Midtsommers Tid naaede han Grønland. Farten havde været farlig; Drivis omringede mange Gange Skibet saaledes, at det stod stille, og det forknytte Mandskab vilde ofte, at han skulde vende om. Han byggede et Hus til Skjul mod Vinteren og kaldte Stedet Godthaab. Utrættelig reiste han nu om fra den ene Hytte til den anden, lærte det grønlandske Sprog og gjorde sig bekjendt med Indbyggernes Sæder. Ved Venlighed og Kjærlighed vandt han alles Hjerter, og, da Børnekopperne første Gang hjemsøgte Landet, var han baade Prest og Læge; han husede Alle, som tyede til ham, pleiede de Syge og begrov de Døde. Mange antoge Christendommen, og 150 Børn bleve døbte. Men Egede sørgede ikke alene for Christendommens Udbredelse; han virkede ogsaa med Held for Handelens Opkomst; efter 15 Aars heldig Virksomhed søgte han Afsked, fordi han følte sig gammel og svag, og fik sin Søn Paul udnævnt til Eftermand. I 1758 døde han i Danmark i Huset hos sin Datter. Ligesom Egede virkede for Grønland, arbeidede Thrønderen Thomas von Westen med utrættelig Jver for at forkynde Evangeliet i Finmarken. Til at bestride de hermed forbundne Udgifter stiftedes det nordlandske Kirke- og Skolefond. Mere berømt end nogen af de Landsmænd, vi hidtil have omtalt under denne Konge, blev dog Ludvig Holberg, født i Bergen i Aaret 1684. Han var endnu et spædt Barn, da
Skann 156 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 154». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/156/