SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 151 skann 153

151 21 Transportskibe erobredes; elleve Skibe vare skudte i Grund eller opbrændte og 931 Matroser dels fangne dels dræbte. Tordenskjold havde kun 19 Døde og 57 Saarede. Faa Dage efter bragte han selv Kongen Underretningen og blev hædret med en Guldmedaille. Da Karl saaledes havde mistet sin Flaade, opgav han Fredrikstens Beleiring og forlod Norge med uforrettet Sag. I 1718 gjorde Karl atter Indfald i Norge. Han lod General Armfeldt med 9000 Mand rykke ind i det Nordenfjeldske, medens han selv med 22000 Mand nærmede sig Fredrikshald, hvis Fæstning nu beleiredes med al mulig Kraft. Skandsen Gyldenløve forsvarede sig tappert; men den toges med Storm. Løbegrave aabnedes mod Fæstningen, som man allerede havde nærmet sig paa 250 Skridt. Søndag Eftermiddag den 11te December gik Karl selv ud for at se til Arbeidet i en Løbegrav, som var udsat for Fæstningens Kanoner, og, medens han stod her lænet op til Brystværnet, blev han truffen af en Kugle i Hovedet og døde øieblikkelig. Ingen hade været hos ham, da han blev skudt; det Rygte, at han ffuldd være skudt af en Snigmorder, er sikkert ugrundet; uden Tvivl var det en Kugle fra Fæstningen, som voldte hans Død. Svenskerne trak sig tilbage, og ti Dage efter Kongens Fald var Norge renset for Fiender paa denne Kant. Imidlertid havde Armfeldt forgjæves beleiret Throndhjem; han havde allerede forladt Byen, da han i Thydalen erfarede Kongens Død. Bønderne spærrede den almindelige Landevei, derfor satte han tilfjelds for ad den korteste Vei at komme til Sverige. Men paa Fjeldet lede de om Natten frygteligt af Snefog og Kulde. De sloge Leir ved Øysandsøen; her var intet Træ at finde, og for at faa Ild maatte de brænde Geværskæfterne. Forgjeves stillede de sig tæt sam-
Skann 153 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 151». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/153/