Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 144 (skann 146)

1704 144 Statsgjeld. Det kan dog ikke andet end dadles, at han ligesom Faderen skaffede store Summer i Skatkammeret ved at udleie 18,000 Mand norske og danske Soldater til fremmede Magter under den spanske Arvefølgekrig. Disse Tropper udmærkede sig ellers særdeles og omtaltes med stor Berømmelse. Strar efter sin Thronbestigelse begyndte han Krig med den holstenske Hertug; men denne fik Hjælp af sin Svoger den svenske Konge Karl den Tolvte, som i 1697 havde efterfulgt sin Fader Karl XI. Den attenaarige Karl gjorde Landgang paa Sjæland og tvang Fredrik til at slutte en for Hertugen fordelagtig Fred til Travendal i Aaret 1700. Der opkom dog snart Misforstaaelse, og i otte Aar førtes blandt andet en latterlig Tvist, om Hertugen skulde have Lov til at skrive sit Navn og fin Tittel med ligesaa store Bogstaver som Kongen af Danmark. Nu var der Fred i ni Aar. Da Statholder Ulrik Fredrik Gyldenløve døde, blev hans Post ubesat, og Norges Bestyrelse overlodes til Slotsloven, som bestod af en Del høie Embedsmænd med en Vice-Statholder til Præsident. Slotsloven ophævedes 1722. Karl den Tolvte vendte sig efter Freden til Travendal mod Rusland og Polen. Peter den Store blev overvunden ved Narva; den polske Konge August blev afsat; men Karl selv gik frem fra Seier til Seier, indtil han i Aaret 1709 tabte Slaget ved Pultava og som Flygtning drog til Tyr kiet. Danmark tænkte nu igjen, at Tiden var kommen til at Enhver, som brugte Paryk, maatte betale Skat. Damer, som bare Fontange, (et Slags Hovedpynt) Sæt eller Top maatte ligeledes betale Skat, og endog Tjenestepiger, som brugte Sæt, maatte derfor betale 1 Rigsdaler. Samme Aar paalagdes ogsaa en Skoskat; sor hvert Par nye Sko betaltes 6 Skilling.

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 144 skann 146

Siter