SKARD English

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 140 skann 142

140 paa Kakelovnen. Hun havde ikke Lys, ikke Kniv, ikke Pen eller Bog, og da hun søgte at fordrive Tiden ved at forfærdige nogle Kunstsager ved Hjælp af et Stykke Ben, var man grusom nok til ogsaa at berøve hende alle Midler hertil. Da Sophie Amalie som Enkedronning døde i Aaret 1685, løslodes endelig hendes Mands Søster, hvis Forbrydelse var, at hun med Kjærlighed og Trofasthed havde fulgt sin ulykkelige Ægtefælle. Endnu levede hun i tretten Aar paa et Gods, som Kristian den Femte skjænkede hende, og her døde hun 1695, 77 Aar gammel. Hun skrev fin Mands Levnetsbeskrivelse, og i et Digt hun selv har skrevet om sin Skjebne hedder det: Ei noget synes tungt for Ægtekjærlighed; Trofasthed er den Dyd, man ei bør blues ved. Fredrik den Tredie døde i Aaret 1670, omtrent 60 Aar gammel. I sine sidste Aar grublede Kongen meget over Alchymien eller Guldmagerkunsten, og en italiensk Eventyrer ved Navn Burrhi, som foregav at kunne denne Kunst, hjalp ham til at bortkaste et Par Millioner Rigsdaler paa slig Daarskab. Norge besøgtes kun een Gang af denne Konge. Her anlagdes Fæstningen Fredrikssten paa et Bjerg ved Halden, som fik Kjøbstadsrettigheder og Navnet Fredrikshald. Det af Kristian den Fjerde indrettede Postvæsen sattes paa en bedre Fod, og en Matrikel for det hele Land indførtes. Istedetfor Herredagene, hvor Adelsmændene havde dømt som øverste Dommere, oprettedes i Norge en Overhofret som høieste Domstol, der dog snart underkastedes den danske Høiesteret. 39. Kristian den Femte. 1670–1699. Kristian den Femte var den første af de oldenborgske Konger, der ved Arveret og uden Valg og Haandfestning besteg Thronen. Han elskede Pragt og Forlystelser, og, da han
Skann 142 av Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859)
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 140». Versjon 2026-09-28. /boker/petersen-norgeshistorie-1859/s/142/