Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 133 (skann 135)

5 133 hjems Stift samt de danske Landskaber Skaane, Halland, Blekinge og Øen Bornholm. Det gik andengang ud over Norge, uagtet man her havde kjæmpet heldigt, idet Generalløitnant Jorgen Bjelke havde bemægtiget sig Jemteland, og Jvar Krabbe, efter hvem Krigen i Norge kaldtes Krabbekrigen, havde havt Overhaand i Baahus Len. Karl haode lært Danmarks Svaghed at kjende og angrede snart, at han havde ladet Leiligheden til at sætte de tre Kroner paa sit Hoved gaa ubenyttet hen. Han foregav, at Fredsbetingelserne ikke vare opfyldte fra de Danskes Side, og fem Waaneder efter Freden stod han atter ved sin Hær paa Sjæland og fornyede Krigen. De Gesandter, som bleve sendte til ham, fik det overmodige Svar, at det kunde være det samme, enten de Danskes Konge hed Karl eller Fredrik, at Danmarkts sidste Time var fommen, og at han skulde forflare Aarsagerne til Krigen, naar Danmark var erobret. I Kjøsbenhavn blev stor Forfærdelse; man raadede Kongen at flygte til Norge eller Holland, men han svarede, at han vilde seire eller dø i sin Rede, og hans Mod opflammede aites Begeistring. Alle ilede til Hovedstadens Forsvar, endog Fruentimmer hjalp til at slæbe Jord og Stene sammen til Voldenes Istandsættelse. Da Karl kom for Byen, fik han større Modstand, end han havde ventet. Mangelen paa Levnetsmidler blev dog snart mere og mere følelig i Kjøbenhavn; men en hollandsk Flaade var heldig nok til at slivpe forbi Kronborg, som de Svenske have erobret, og bragte de Beleirede Undsætning. Forgjeves vovede Karl en Hovedstorm paa Kjøbenhavn Natten imellem den 10de og 11te Februar 1659; for ikke at kjendes fra Sneen harde Svenskerne trukket hvide Skjorter over sine Klæder. En fremmed Hær, som kom Danmark til

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 133 skann 135

Siter