Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 120 (skann 122)

120 svenske Leir blev angreben paa et ubefæstet Sted og led forfærdeligt under et Angreb, som varede i syv Timer. Svenskerne opbrændte de Faldne, for at man ikke skulde erfare, hvor stort deres Tab var, og nogle Dage efter trak de sig 1567 ud af Landet med et Tab af 6000 Mand, efterat de havde opbrændt endel Huse, som endnu stode tilbage i Oslo. Endnu vedblev Herjing og Plyndring et Par Aar; Sarpsborg var den tredie norske By, som opbrændtes. I 1570 sluttedes endelig Krigen ved Freden til Stettin. Begge Riger fik Ret til at føre de tre Kroner i sit Vaaben; Sverige maatte betale en Pengesum og opgive Fordringen paa Øen Gotland. Det var det Hele, som opnaaedes efter saa megen Blodsudgydelse. Fredrik maatte dyrt betale den Erfaring, han høstede, at Sverige var for mægtigt til mod sin Villie at være det tredie Led i en Forening, hvori Danmark skulde være Hovedlandet. Fredriks Regjering gik forøvrigt hen uden vigtige Begivenheder. Det var ikke alene under Krigen, at Norge led; danske Lensherrer og Fogder udsugede Bønderne under Freden; værst vare Ludvig Munk i Throndhjem og Erik Munk i Nedenes. Mod den første maatte Bønderne gjøre Opstand, førend han blev afsat. Over Erik Munk indgav Almuen gjentagne Gange Klager)); flere af disse haves end) Saaledes hedder det i en af Klagerne til Kongen: naar vi komme til ham, kalder han os fattige Bønder ikke andet end Skalke og Tyve, og, dersom nogen er ham noget skyldig enten i Salg eller Kjøb, og han har betalt ham det, maa vi alligevel mange Gange betale ham det paany igjen, enten vi have Bevis paa, at det er tilforn betalt. - – Da vi fattige Bønder vare paa vor Reise og skulde drage til vor naadige Herre og Konge med vore Breve, da holdt han Vagter for os paa Veien; de røvede og toge fra os vort Klagemaalsbrev. – – Dersom

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 120 skann 122

Siter