Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 118 (skann 120)

118 i hvilken de tre Riger lede frygteligt og Norge ikke mindst. Paa den Tid var der fremdeles den bedste Forstaaelse mellem Nordmændene og de Svenske, ja de tænkte endog paa at forene sig sammen mod Danmark, og denne Forening var vistnok kommen istand, hvis ikke de Svenske havde ført Krigen saa grusomt. Derved lagdes Grunden til det sørgelige Nationalhad mellem Svenske og Nordmænd, som først i vort Aarhundrede er udslettet. Anledningen til denne Krig med sine skadelige Følger vare saare ubetydelige. De danske Konger havde optaget det svenske Vaaben, tre Kroner, i det danske Vaaben; en danst Prinds, som havde faaet nogle Besiddelser i Lifland, var bleven uenig med de Svenske, og Fredrik havde ladet arrestere nogle svenske Gesandter, som skulde reise til Hessen for at frie paa Kong Eriks Vegne. Dette vare Anledningerne; den virkelige Grund var gjensidig Skinsyge mellem Kongerne og de Danskes Lyst til atter at faa de tre Riger forenede under Fredriks Septer. Krigen førtes tillands og tilvands. Tilsøs vare de Danske uheldige, skjønt de anførtes af dygtige Søhelte som Peder Skram, «Danmarks Bovehals, Herluf Trolle og Otto Rud. Derimod vandt de Danske i 1565 mod en betydelig Overmagt Slaget ved Svarteraa i Halland under Daniel Rantzau. Her skulle vi kun dvæle ved Krigen, forsaavidt den førtes i Norge. En svensk Hær paa 6000 Mand under Anførsel af Franskmanden Claude Collart erobrede Jemteland og Herjedalen og rykkede over Grændsefjeldene ind i det Throndhjemske. Throndbjems By blev besat; Befalingsmanden Evert Bild og de fornemste Borgere maatte indeslutte sig paa det befæstede Stenviksholm; men ogsaa denne Fæstning maatte overgive sig, og Svenskerne herjede derpaa i Romødalen og tænkte endog paa et Søtog til Bergen. Da Efterretningen herom

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 118 skann 120

Siter