Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 9 (skann 11)

9 at erobre den unge Konges Lande, men Haralds Morbroder Guttorm raadede for Landet, og Nabokongerne bleve overvundne. Harald friede til den fagre og stolte Rag na Adilsdatter; hun svarede, at hun enten vilde blive den Mands Hustru, som underkastede sig hele Norge, eller at hun ingen Mand vilde have. Harald gjorde da det Løfte, at han ikke vilde klippe eller kjæmme sit Haar, forend han var Enekonge over hele Landet, han samlede strax en Hær; først indtog han ved Jarlen Haakon Grjotgardssøns) Hjælp hele Thrøndelagen, og derefter tog han det ene Fylke efter det andet; det sidste Slag holdtes i Hafrsfjorden (872) tætved Stavanger; her overvandt han 4 Konger, og efter dette Slag fik han ingen Modstand mere. Kort efter var Kongen i et Gjestebud hos Ragnvald Mørejarl; her lod han greie sit Haar, som nu i 10 Aar havde været lurvet og uklippet; Jarlen selv klippede Haaret og gav Harald Tilnavnet Haarfagre. Harald fratog Bønderne deres Odel og lod dem alle betale Afgift, saa at de fra at være Selveiere nu bleve at anse for Kongens Leilændinger; i hvert Fylke indsatte han en Jarl, som skulde skifte Lov og Ret og modtage Skatter; Tredieparten af Skatterne skulde Jarlen selv have, men i Krig var han forpligtet til at tjene Kongen med 60 Hærmænd og i Fredstid til aarlig at beværte Kongen og al hans Hird i et Gjestebud. Enhver Jarl havde under sig flere Herser; hver af disse fik en Kongsgaard at styre, men maatte i Krigsti tjene Kongen med 20 Mand. Mange af de mægtigfte Bønder i Landet kunde ikke finde ) Fra denne Haakon nedstammede Lade-Jarlerne, som boede paa Lade tæt ved Throndhjem. Læs i Snorre Sturlassøns norske Kongers Sagaer om Kongerne Herlaug og Rollaug i Naumdalen. Kap. 72.

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 9 skann 11

Siter