Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859), s. 103 (skann 105)

103 Da Kristiern var 22 Aar gammel, blev han sendt op til Norge for at dæmpe Opstanden under Knut Alfssøn, og vi have hørt, hvorledes han som Statholder, uagtet sin Strenghed, vandt Folkets Kjærlighed. Paa denne Tid gjorde Hertugens Sekretær, Erik Valkendorf, en dansk Mand, sin Lykke, saa han blev Kristierns Pndling og senere Norges Erkebiskop. Denne Mand gjorde ham nemlig først opmærksom paa den deilige Dyveke. For at lære hende at kjende gjorde Kristiern en Reise til Bergen og saa hende første Gang paa et Bal paa Naadhuset, til hvilket han havde indbudet de fornemste Borgere i Bergen. Hertugen dandsede med Dyveke, vandt hendes Hierte, tog hende og hendes Moder Sigbrit Villums, en kløgtig hollandsk Kvinde af fornem Slægt, med sig til Oølo, hvor de fik sit eget Stenhus, og senere fulgte begge med ham til Kjøbenhavn, hvor Sigbrit havde den største Indflydelse paa Kristiern og hans Regjering. Efter Faderens Død i 1513 valgtes Kristiern til Norges og Danmarks Konge, efterat han i sin Haandfestning havde indrømmet den danske Adel og Geistlighed store Rettigheder, hvorved Kongemagten betydelig indskrænkedes, og for Norges Vedkommende lovet at indløse Orknø og Hetland og ellers afhjælpe Folkets Klager. De første Aar af Kristierns Regjering gik hen uden vigtige Begivenheder. To Aar ester sin Thronbestigelse egtede han Europas rigeste Prindsesse den fjortenaarige Elisabeth, Søster af Karl den Femte, som senere blev tysk Keiser og spansk Konge. Bryllupet holdtes med stor Pragt i Kjøbenhavn, men Dronningen bragte ham ogsaa en Medgift af 250,000 Gylden, og hun var ligesaa from og elskværdig som rig. Erkebiskop Erik Valkendorf havde afhentet Bruden og lovet Karl at se til at faa Dyveke fjernet. Grunden til Erits Ophøielse blev nu ogsaa Grunden til hans Unaade;

Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler (1859) s. 103 skann 105

Siter