Verdens- og norgeshistorie : i fortellinger for skole og hjem (1925), s. 163 (skann 165)

163 på torvet, og tendte ild på, og så kastet de kjerringa inn i ilden. Imens stod folket rundt og sang salmer og gledet sig, og prestene var ofte de ivrigste. I alt blev det i de tidene brent flere hundre tusen hekser i Europa, flest i de protestantiske land. Også i Norge blev brent flere hundre (den siste ved år 1670). Merkelig nok ser det ut som om mange av de anklagede trodde selv at de kunde hekse. Men så endelig lærte folk å lage mikroskoper, kikkerter, termometre, barometre (o. 1600), og de begyndte å granske stjernene, plantene og dyrene på egen hånd. Engelskmannen Newton (Njutn, f 1727) opdaget at himmellegemene tiltrekker hverandre (tyngdelovene), og han beviste at Kopernikus hadde hatt rett. Dermed begynte overtroen efter hvert å minke, iallfall mellem Verden, så som mange i middelalderen trodde den var (billede fra 1475). Verdens midtpunkt var jordkulen med de 4 elementer (jorden, vannet, utenom der luftens og ildens sfære). Utenom der igjen dreiet sig 9 gjennemsiktige himler, hver j)å sin måte og til sakte musikk (månens, Merkurs, Venus's, solens, Mars's, Jupiters, Saturns, stjernenes himmel, og krystallhimmelen). Utenom der igjen var engle- himmelen (hvor Gud Fader og Guds Sønn setter himmelen^ krone på jomfru Marias hode). de styrende og mer oplyste. Ludvig 14 (1643-1715). Da Ludvig 14 blev konge over Frankrike, var han et barn på 5 år (mot slutten av 30-årskrigen), og han bar derefter kongenavn i 72 år. I den første tiden styrle en kardinal for ham (Richelieus eftermann Mazarin (-ræ). — Ludvig 14 blev statelig og vakker, med kongelig verdighet over hele sin fremtreden. Oftest gikk han i sine senere år i fiolett silkevest, gule knebukser og brun frakk med lyse broderier. I hattespennen,

Verdens- og norgeshistorie : i fortellinger for skole og hjem (1925) s. 163 skann 165

Siter